3ð2 NoR1)1.AN1)s AMT. gaarde som husmænd andensteds, holder smaafæ, fisker i fjor- dene og arbeider undertiden for bønderne for betaling. Finnerne i Steigens gjeld var 3 slags: Svenske østflnner, som om vaaren kom over landskjølen og sad her i Norge sommeren over med sine ren ved den elv Luli-edne henimod Tysfjordsbotn og fór om høsten over fjel- dene tilbage til Lule lapmark. Bygdefinner er ovenfor omtalt. Andre af dette slags norske fjeldfinner, særlig de, som havde ren, flyttede fra et af de nor- ske bønders fjelde til et andet, endog bønderne uadspurgt. Disse var nu de, som fra Sverige var komne over udarmede. De blev her i Nor-ge, hvor de var fri for skat, og strippede om i landet fra et fjeld til et andet, og fra fjeldene til fjorden for at fiske, hvor de lystede. Endelig var der bufinner. I Hammerø var der 1769 95 finner, som beboede skyldsatte og ikke skyldsatte pladse, og desuden af flytfinner 43, tilsammen 138. Fra Hammerø hed det i 1848, at finnernes antal var i af- tagende, medens de fordum havde udgjort en stor del af befolk- ningen; der var nu kun 54 finner tilbage. I 1848 var der i Steigen kun l finnefamilie paa 9 personer. De forstod blot det finske sprog og klædte sig i sin nationale dragt. I Hammerø og Steigen var der i 1848 efter dette 63 finner i 19O0 var der 49. Af disse var de l1 norSktalende eller væ- sentlig norsktalende. Til Røv-stad og IOerringø -hørte i 1724 34 finnefamilier, som holdt til paa begge sider af Rørstad, i Foldtvillingerne,. som de kaldes, navnlig endel i Norfolden inderst i Mørkesviken og ved Vatnet, endel i Ser-folden. Saa hørte og til disse sogne 27 fa- milier fjeldfinner, af hvilke de fleste var fattige og ikke eiede rensdyr, men strippede om i sognene og nærede sig dels af sjøen, dels af skindfeldarbeide, dels ogsaa af at trygle. SCh-nitler omtaler fra Sørfolden, at de stadige norske finner var 2 slags: bygdefinner og bufinner. Bygdefinner var afkom fra svensk Lapmark, og enten de selv eller deres forældre var komne over til Norge, efterat de var udarmede i Sverige. Bygde- finnerne var sædvanlig fattige og havde med bøndernes forlov en liden markeplads paa deres gaardes fjelde; de nærede sig ved arbeide hos bonden. De havde ogsaa fisket i Foldenfjord til hjælp. Bufinner var de, som fra ældgammel tid havde siddet paa deres egne gaarde, hvilke sædvanlig kaldtes finneodel; de brugte og drev gaardene som andre norske bønder, med heste, stort og smaat fæ og svarede skat deraf til -kronen. De fór ogsaa ud paa fjorden og paa havet paa fiskeri og nærede sig i alle maa- 9
