Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/346

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

336 NoR1)1.ANI)s ‘mT. Sei, sild, fladbred og lefser med smør, dertil pølse, lidt skinke samt melkeost eller drav1e (gumme) er de retter, som nævnes; næper var derhos brugelig; thi det var før potetens tid, og saa nævnes en pandekage til deSsert. Blande er blanding af valle og vand, surblande, som har været almindelig benyttet Lommer er en kage af mel og b1od, en benævnelse, der ikke bruges mer. Bondegodset, der betegnes som surt, er, som før omtalt, sild. D En hel del af sin forsyning med gode ting fik nordlændin- gen fra Bergen, og Petter Dass klager over beværtningen i Vefsen og Ranen, efterat jægtebruget er taget af der: i Naar nu deres Prest eller Ovrighe(ls-Mand Aar-sages at reise til Land eller Vand, Paa Embeds Forretning at vær-e, Da findes blandt hundrede neppelig fem, Som 1nægt1er at bære paa Bordet her frem Saa meget, hans Gjest kan fortære. Den væsentligste forandring, som er foregaaet siden Dass’s tid, er den, at poteter og kaffe er kommet i brug; kaffe synes ikke at have fundet veien til Nordland paa-den tid. Derimod var tobakken allerede da yndet, og Dass synes at have meget imod tobak og k1ager over, at mændene skraar, og kvinderne snuser. Det var i slutningen af det 17de aarhun- drede, at tobakken kom i anseelse; den havde været gjenstand for forfølgelse, og Dass anser endnu brugen af tobak som et uvæsen. Han skriver saaledes: Den tygges som Brud og indstoppes i Mund, Thi bliver Kindbakken og Flabben saa rund, Alt som den med Grad var tilklemmet; Den sorteste Skruv under lægges den Tand, Thi lugter hans Aande som stinl-rende Vand, En Djævel maa l)række sin LungeI Konen, som snuser, faar det raad at anskaffe sig en sæk, hvis snushornet blir for lidet: Du Snuser, han tygger, saa lever I to Som ’I’iggere Sammen i hjertelig Ro, Og ingen kan anden beskylde. Ogsaa i Dalevisen taler han om snustobakken: Kvinder11es NtUSeI)0PS Porte Er derfor deilige sorte, Ligesom Skorstene Saa rene. Den sædvanlige drik har vistnok været blande, syreblande, va1le med vand; men bønderne har havt staaende i tønder øl, stærkt øl, som Dass kalder den dobbelte Rasmus: