BEFOLKNING. 289 Befolkningens tæthed i de- forskjellige distrikter er meget for-skjellig, som tabellerne (bind I, pag. 3) viser. Søndre Helgeland med 11 herreder har gjennemsnitlig 3.14 indbyggere pr. km.2 Tættest befolket er Brønnø og Herø her- reder med respektive 23.26 og 22.97 indbyggere pr. km.2 Mindst tæt befolket er Bindalen og Vefsen med respektive 1.77 og 1.52 indbyggere pr. km.9, og endelig Hatfjelddalen med kun O.4O ind- byggere pr. km.9, som er det mindst tæt befolkede herred i hele Helgeland. Nordre Helgeland med 8 herreder har gjennemsnitlig 2.93 indbyggere pr. km.2 Tættest befolket er Trænen med 31.44 ind- byggere pr. km.2, dernæst kommer Dennes med 17.00, Lurø med 8.60, og mindst tæt befo1ket er Mo med 1.16 indbyggere pr. km.2 Salten med 16 herreder har gjennemsnitlig 2.96 indbyg- gere pr. km.2 De tættest befolkede herreder er Steigen med 9.42, Ledingen med 7.68 og Bodin med 7.54 indbyggere pr. km.2, derefter kommer Gildeskaal med 6.61 og Evenes med 6.40 indbyggere pr. km.9 Mindst tæt beboet er Beie1-en med l.49, Tysfjorden med 1.44 og Saltdalen med 1.31 indbyggere pr. km.2 Lofoten og Vesteraalen med 11 herreder er med gjennem- snitlig 12.04 indbyggere pr. km.2 tættere befolket end de øvrige fogderier. Tættest befo1ket er Værø med gjennemsnitlig 4O.84 indbyggere pr. km.2, saa kommer Buksnes med 34.52, Bø med 21.92, Borge med 18.21, Vaagan med 17.46, Flakstad med 1O.64, Hadsel med 9.82, Øksnes med 9.00 og Gimsø med 8.2O indbyg- gere pr. km.2, derefter kommer Sortland og Dverberg med respektive 6.85 og 6.76 indbyggere pr. km.2, som er de mindst tæt befolkede herreder i Vesteraalen. F0lI(etaI før I900. Før 1769 er der ikke fuldstændige folketællinger, men fo1kemængden er søgt beregnet efter de til sine tider i forskjellige øiemed optagne mandtalslister. Nordlandene har været udenfor disse mandtalslister, og folkemængden er skjønsmæssig angivet. - Først den 15de august 1769 er der foretaget ordentlig folke- tælling i Norge. Bevægelsen i Nordlands amts folkemængde har i det hele- taget foregaaet noksaa jevnt og øgende, efterat der her, som Over-alt i landet, var en standsning eller endog en tilbage- 8811g i begyndelsen af aarhundredet, mellem tællingerne i 1801 Og 1815. Folkemængdens bevægelse i de forskjellige distrikter har derimod været noksaa forskjellig og tildels ogsaa noget ujevn. I9 - Nordlands amt II
