BEFo1.1(N1NG. “ 279 Om substantivernes deklination kan bemærkes: Substantiverne deles i to rækker. De substantiver, der er enstavelsesord eller som ender med en konsonant (som skaal, dag, mor-gon), kaldes stærke, og de, som har mere end én stavelse og ender paa e eller a (som time, vis-a, klokka), kaldes svage. I former, som ender paa «en» eller et ældre «et», som lyder som e, er der stærkt tonelag eller enstavelsesbetoning, naar endel- sen er lagt til ordet (skaal-en, dag-en), medens der ellers er svagt tonelag eller tostavelsesbetoning (time-n, vise-n). Disse to rækker af substantiver faar ogsaa under deklina- tionen forskjellige endelser, og substantiver af første Wklasse kan kaldes stærke eller stærktformede, de andre de svage eller svagt- formede. Denne forskjel er størst hos hunkjønsordene, hos han- kjønsordene er den mindre omfattende og hos intetkjønsord er den lidet fremtrædende, da der kun er faa ord, som har svag bøining. Substantiverne deklineres i de nordlandske dialekter saa- ledes, eftersom de er stærke eller svage og efter det kjøn de har.- Stærke hankjensord. Svage ha-nk:Iensord. Nominativ ubestemt stav laave l Nominativ bestemt stav’en laaven eller laavin Dativ stav’a eller stav’æ laava eller laave Flertal ubestemt stava “ laava Flertal bestemt stavann laavann Flertal dativ stav(o) Stærke hunkjønsord. St-uge hunkjønsord. Nominativ ubestemt skaal vis(a) Nominativ bestemt skaal’a eller skaal’æ visa eller viso Dativ skaal’en visen eller visaan Flertal ubestemt skaale vise eller visa, eller visaa eller visaar Flertal bestemt skaalenn el. skaalinn visenn eller visann eller s visaan Dativ skaal(o) Intetkjøn. Nominativ ubestemt hus Nominativ bestemt hus’e Dativ hus(’e) Flertal ubestemt hus Flertal bestemt hus’an Dativ huse Det stærke hunkjøn faar i den bestemte form «a» skaal’a, paa et sted «æ» (skaal’æ) og i flertal «e» (skaale), hvilket tildels falder bort (skaal’).
