Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/27

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


18 NoH1)1.AN1)s AMT. ellers ikke pleier at være tilfældet med fiskene, idet hunnerne pleier at komme først og hannerne senere. Det er en almindelig tro blandt fiskerne, at der paa bankerne kommer op ferskt vand, hvilket fisken maa drikke, forat rognen skal komme til modenhed. At lignende tro er gammeli Lofoten, kan sees af, hvad Schønnebøl fortæller i 1591: «Paa samme grunder springer og opvelder der ferskvand, som kommer af landet, og løber under jorden ad aarer, og til disse grunder, og der opvelder det. Efter det ferske vand gaar fisken, og staar over disse vandaarer, og der udgyder sin rogn over, efter som hans natur tilsiger. Dette er mig udi sandhed af gamle flske mænd berettet saa at gaae til.» Hovedmassen af skreien antages i almindelighed at gyde i slut- ningen af„martsgmaaned, men-gydningen kan forhales og frem- §,..- skyndes, og der kan paa samme tid være fuldstændig udgaatten fisk med flydende rogn og fisk med fast rogn, hvad der vel viser, at et nyt indsig har fundet sted. Den modne rogn har en egenvægt omtrent som sjøvandet, saa at æggene flyder i sjøen, medens den faste rogn har en større egenvægt, saa den synker i sjøvand. Saasnart rognen er moden, viser skreien sig meget urolig; da stimer hanner og hunner om hinanden hurtig frem og tilbage paa flskebakken, og hunnens rogn og hannens issel gydes sam- tidig og blandes. Denne skreiens leg foregaar ikke umiddelbart ved bunden, men i større og mindre afstand fra denne. Hunnen synes dog at gaa ned til bunden, rimeligvis for at skure bugen mod stenene for at befordre rognens udpresning. Gydningen af rognen synes ikke at foregaa paa engang fra samme fisk, eftersom rognkornene i rognsækkens blinde ender altid er mindre frem- skreden i sin udvikling end nær udførselsgangen. Skreie11 er efter gydningen afmagret og graadig. Antallet af rognkorn i en skrei af middels størrelse har LeumenlmCk beregnet til 91Z2 million. A. IV. Malm har beregnet rognkornenes antal hos en stor torsk til 15 millioner stykker i en rognsæk, som veiede 4.1 kg. Selv om disse tal er større end det gjennemsnitlige, saa viser de dog, at en torsk af almindelig størrelse har flere millioner rognkorn. Af de gydte rognkorn maa det følgelig være en forsvindende brøkdel, der kan komme til udvikling, ellers vilde havet snart være overfyldt af torsk. Den flydende rogn driver om paa havet for strøm og vind, og den kan, efter fiskernes udsagn, kastes op paa land under sydlige storme i en saadan mængde, at den danner et mange tommer mægtigt lag langs stranden En hel del af rognen ødelægges, foruden af andre sjødyr, ogsaa af skreien selv, der under sit udsig fraadser i den sjøen opfyldende rogn.