1-1AN1)Ex. oo s1nBsFAHT. 259 det brogede liv, der rørte sig i byen og paa havnen, trav-lheden paa Tyskebryggen med sine spidsgavlede «stuer», som i hansea- ternes tid. Alle mennesker var i virksomhed med at losse, veie, tælle, skrive og bringe de lag efter lag liggende trantønder og den haug efter haug liggende tørfisk op i de langstrakte pak- boder. Langs bryggerne opover og nedover havnen dannede nordfarjægterne en skog af master, medens de store lastebaade eller (skuder» fór frem og tilbage Den, som sendte varer til Bergen, uden selv at reise med jægten, fik i regelen en af mandskabet til at være kommissionær for sig i Bergen, være «føringsmand», som det kaldtes. Som saadan varetog han befragterens tarv paa bedste maade. Føringsmanden nød den ære at blive indbudt om søndagene til at spise middag hos kundernes kjøbmænd. Søndag morgen ind- fandt en af kjøbmandens betjente sig ombord i jægten med en fortegnelse over dem, der skulde indbydes. I stadsklæder gik den indbudne sammen med andre gjæster fra Nordland til sin vært. Halv bonde og halv sjømand, som han var, kunde han kanske ofte ved sin naivetet fremkalde mangt et undertrykt smil. Her blev han i ældre tid beværtet med gryngrød med sirup paa, og derefter kunde han dampe saa meget han lystede af lange kridtpiber, der sammen med en overflod af petums- pakker blev sat frem for ham. Den almindelige fragt pr. vog fisk var omkring 183O fra Helge- land 8 skill. og fra Salten fogderi nordenfor Folden 9 til 10 skill., og pr. tønde tran l til 2 ort. For den samme fragt var jægtens eier forpligtet til at føre befragterens varer og redskaber, der indkjøbtes i Bergen, hans trantønder og korn tilbage til Nordlandene; dog afhentedes disse varer ved jægtens hjemsted. I last reduceres l tønde tran til 7 vog, og en almindelig jægt lastede 5 til 6000 vog, skjønt der gaves dem, der tog ind 9000, men disse store jægter var mindre hensigtsmæssige. Nordlændingen førte saaledes sine varer tilbage i jægten uden at betale anden fragt, end den han betalte for reisen til Bergen. De eketønder, som nordlændingen hentede til sin tran, benyttedes paa hjemreisen til korn. Jægternes komme fra Bergen var en høitidelighed for egnen; husene fik da sin forsyning og desuden (let, som hører til livets luksus, kolonialvarer, pynt, kavringer, hvedebrød, kriugler, 1egetøi og alskens andre ting blev trukket frem af den gavmilde jægt -under navn af bernblom eller bergens- bIOmster, til glæde for ung og gammel. Paa tilbagereisen seilede jægte11 ind i en fjord og tog ind tomme levertønder til næste aars vinter-fiske, samt kavl, hjeld- ved til at tørke fisken paa og seilede til Lofoten. Den indtog saa tørret rundfisk og seilede med den i sidste stevne til Bergen;
