18O NORDLANDS A1uT. Ved Vikan paa Lille Molla i Vaagan forekommer grafit. Grafit forekommer ogsaa ved Møkland og Kraakberget i Øksnes. Marmor er der ved gaarden Kavaasen. Grafit forekommer ved Jennestad i Sortland og har her været gjenstand for drift. Forekomsterne af kul og i1dfast ler ved Ram-saa paa Andøen i Dverberg herred er før beskrevet (Bind I, pag. 174- 18O). Mægtig marmor er der ved Dve1-berg kirke Husflid og industri. Petter Dass skriver i sin dalevise om «Fjeld-byggen»: Sexringer, Ottringer lange, Aarer og øse-Kar mange Ved han vel at Inge - Og mage. Tofte, Tilje, Pligt, Mast og andet s1igt, Som er brugeligt I Søma:nds Distrikt. Sæ1ger dem til Smellen. For I-’elden Blir betalt med I-’isken paa Hjelden. Saa er det endnu. Alt, hvad der henhører til sjøbrug, som baade med øsekar, mast, aarer og andet tilbehør tilvirkes inden amtet og sælges «til Sme1len», heder det i visen, det vil sige til de fremmede, som fisker i Nordland og Finmarken. Enkelte steder drives tjærebrug og opøksning af tønder, men ellers er trævareindustrien lidet udviklet. I husflid med spinding og vævning stod, efter provsten A. Schytte, kvinderne i 1817 meget tilbage for de sydligere egne, og den kunde neppe bringes vidt i en egn, hvor kvinderne maa ud- føre de arbeider, som paa andre steder besørges af mændene, som at tærske, hugge og kjøre brændsel, røgte fæet, hente tang og skav til foder o. s. v. Kvinderne spandt dengang, farvede og vævede tøier til dagligt brug, men helligdagsklæder og linned kjøbtes sædvanlig paa krambode11. Meget af kvindernes tid an- vendtes dengang til at spinde den hamp, der behøvedes til fiske- redskaber. Nor-dhus siger i sin beskrivelse af Brønnø i 1848, at i indu- strien har kvindekjønnet især gjort herlige fremskridt; her spin- des og væves i mange mønstre, og endel af vore koner og piger
