Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BERGV‘åERKSI)RIFT OG STENBRYDNING. I69 VefîS“en: Tveraaen, matr.-no. 16, løbe-no. 53 a, 53 b, 53 c. Øien, gaards-no. l5, brugs-no. 3. Remmen, matr.-no. l02, løbe-no. 14O d. Marken, nedre, matr.-no. 102, løbe-no. 14O a og b. Andaas, matr.-no. 93, løbe-no. 131b. Marken, nedre, matr.-no. 102, løbe-no. l4O c. Grauaasen, matr.-no. 137, løbe-no. 176. Nedre-Hals, matr.-no. 92, løbe-no. 13O a, a, 13O a og b. Midtmarken, matr.-no. 101, løbe-no. 139 a og b. Guldmoen, matr.-no. l41, løbe-no. l80. Steinhaug, matr.-no. 165, løbe-no. 205. Groftrem, matr.-no. 143, løbe-no. l82 a, l82 b. Løfting, gaards-no. 2OO (l89), bruge-no. 5. Helfjeld, gaards-no. 151 (l38), brugs-no. l. Langmo, gaards-no. 146, brugs-no. 2. Grinstad, gaards-no. 200, brugs-no. 7. Bærø, matr.-no. 54, løbe-no. 53 a, 53 b. Haltø, matr.-no. 55, løbe-no. 54. Almaas, gaards-no. 187, brugs-no. 1 og 2. n Rødø, gaards-no. 70, brugs-no. 5. Granmo, gaards-no. l89, brugs-no. 1. Lindset, gaards-no. 199, bruge-no. 1, 3, 5. Grena, matr.-no. 20, løbe-no. 57 a. ])etta.“ 0ffersø, gaards-no. 83, brugs-no. 1, 3, 4, 5, 6, 8, 2. Bonholmen, gaards-no. 84, bruge-no. 1. Bragstad, gaards-no. 83, brugs-no. 1, 4. De brud, som først blev drevet, var de ved Te:eraa, Tortenli og Levgaflen i Fauske og ved SeØeli i Hemnes; senere var der mange forsøgsdrifter spredt over Nordland. Driften ved Fem-uli og Lov9((flen i Fauske var de betydeligste; desuden dreves for- søgsd1-ift i Vel-fjorden og paa forskjellige andre steder. I l89l indførtes ved driften belgiske taugsagmaskiner og i l895 amerikanske meiselhugmaskiner. En hestebane, omtrent 4 km. Iang, med kai ved Fauske, blev bygget i l895. Elektrisk 1ysanlæg ved bruddene blev anlagt vinteren 1896-97. Et sag- og polerværk for marmor byggedes et stykke udenfor Fredr-iksha1d i 1892, og et anlæg i Kjøbenhavns frihavn blev færdigt marts l897. Den betydeligste drift var i 1896, da der i gjennemsnit var l30 mand ved bruddene og 90 ved sliberiet, ialt altsaa 22O mand. Om produktionen ytrer professor J. Vogt i l897: I 1896, det første aar, efterat jernbanen til Fauske-bruddene