FISKERIER. 141 Melø ned til Skibaasvær, idet mindre masser paa denne fart har taget en mere østlig retning paa værene Fuglevær og Flein- vær i Gildeskaal og for en del paa Helligvær i Bodø sogn. De vær paa indlandet, hvor flsket især slog til, var Hellig- vær, Fuglevær og Fleinvær i Salten, Nordre Nesø (Rødø), Selsøvik, Lovunden og Aasvær paa Helge1and. Siden har storsild næsten hvert aar været fisket udenfor Romsdalskysten. Fiskere fra Aalesundskanten beretter, at fersk storsild findes i den lange, som i august maaned fiskes paa 1OO -15O favnes dybde, og nogle maaneder senere fiskes denne sild i drivgarnene i ove1-fladen. Det samlede udbytte af storsildfisket var fra 1863-74 i Nordlands amt omtrent 2 millioner tønder. I 1899 og 19OO er flsket lidt storsild til værdi 12OO kr. og 4000 kr. Da storsildflsket var slut, herskede stilhed og ro i udværene i Nordland. Salterierne stod tomme. Enkelte seige sildekjøbere holdt det gaaende med at sende folk op i den faste tro, at storsildfisket i Nordland ikke var slut. Store kostbare salteribygninger med kaianlæg stod efterladt øde og tomme ude i værene. Vinterstormene rev i bygningernes tagværk og bordk1ædning; sugdraget bortførte dele af stenfunda- ment og stolpeværk, og salteribygningerne blev efterhaanden flyttet bort fra været. Mislykkede udrustninger, mislykkede reiser og betydelige omkostninger medførte dybe greb i den ved storsi1dfisket op- sparede vinding. Udbyttet blev for mange tilsidst lidet. Tilvirk-ning af sild. Sildefisket er, som ovenfor omta1t, urgam- melt i Norge, men udførselen af sild synes ikke at være saa gammel som udførsel af tørfisk. Det heder, at kunsten at salte sild først blev opfundet omkring aar 1400. Det heder, at i aaret 1398 har en hollandsk fisker fra Biervlint ved navn Willem Bøkel (BeukelsZ) fundet paa at salte sild, som man gjør det nu. Fremgangsmaaden bestod deri, at silden. blev ganet, tarm- kanalen udtaget, silden vaskedes i ferskvand og blev saa lagt i en saltlage af ferskvand og sjøsalt, hvor den blev liggende i 12--15 timer. Endelig blev skjællene saavidt mulig borttagne, og silden sammen med sa1t nedlagt i tønder til forsende1se. Bøkels navn lever endnu i ordet bøkling, som er en bestemt sort røgesild. Denne opfindelse gav stødet til et opsving i hollændernes fiskeri, trævareindustri og handel. Store rigdomme tilflød landet. og det blev f. eks. sagt om Amsterdam, at byen var bygget paa sild. Opfinderen døde i aaret 1449. Paa hans grav i Biervlint reiste fiskere en mindestøtte.
