F1sm:HIEH. 135 hvori nøterne kommer, naar der kastes samtidig, og fleres noter slaar sig sammen. De kaldes kastelag i modsætning til faste lag, lag, som indgaaes for længere tid, og som først hæves, naar det er tilberlig opsagt, samt af rorlag, forud aftalt lag for en bestemt anledning eller en kortere tid, og som ophører af sig selv ved dennes udløb. I almindelighed deles fangsten efter regelen: «Not mod not og mand mod mand.» l Samlag mellem notlagene kan saaledes være af en fastere eller løsere art. Hyppig slutter flere nabolag eller flere indbyrdes kjendte lag et saakaldt fast lag for hele fisket. I et fast lag optages sjelden flere end 6 notlag. De arbeider enten i fælles- skab paa samme vær eller fordeler sig paa flere vær for bedre at kunne udnytte chaucerne. Nettofangsten deles i 2 dele; den ene til brugene, den anden til folkene. Foruden disse lag stiftes kastelag, som er mere tilfældige. Vaarsildloven af 24de september l851 § 8 opstillede den rege1, at det uotlag, som først begyndte at kaste noten ud, var eneberettiget til den sild, som fandtes i det af noten afstængte sjeomraade. Derfor gjaldt det overalt for notbaserne at være cførste mand» til kast. Men paa den anden side gjaldt det ikke at begynde kast, uden man var sikker paa, at der Var noget at kaste efter. Paa sildvaagerne laa da regelmæssig flere notlag færdi“ge til kast, saasnart deres notbas gav kommandoen: «Ro paa!» Til modarbeidelse af denne konkurrance indførtes efterhaanden kastelaget. De forskjellige notlag slaar sig sammen og deler ud- byttet Paa denne maade kan 20--30, ja 5O-(50 notlag komme sammen i kastelag; og de forviklede lagforhold, som derved op- staar-, kan let medføre strid mellem fiskerne. Det gjælder derfor at have greie og faste regler om kastelagets ophør, f. eks.: 1. Et kastelag ansees bestaaende, til opgjør finder sted. 2. Før opgjøret kan et i kastelaget deltagende notlag opsige laget. Men det frasiger sig da andel i den ved opsigelsen ubjer- gede fang-st eller den sild, som endnu staar i laas i sjøen. 3. Kastelagets opløsning kan ske ved at opdele laget i gruppelag. 4. Er f. eks. 30 notlag komne sammen i kastelag, deler de sig straks i 5 gruppelag, hvert paa 6 notlag. Hvert gruppelag udgjør for resten af flsket et fast lag. For at alle grupper skal blive delagtige baade i udbytte og arbeide med det kast, som har foranlediget kastelagets stiftelse, tages et lag af hver gruppe til at oparbeide dette. Naar kastet er indbjerget, deles fangsten mellem disse 5 lag efter de sædvanlige regler-, og hvert lag vender tilbage til sin gruppe med sin anpart, der da indgaar i gruppe- lagets endelige opgjør.
