72 NORDLANDS AM’I’. . 391 m. høi. Øen har gode beiter for udgangssauer, men der bor ikke folk. Der er ingen havn paa Mosken. Den bekjendte malstrøm ligger imellem Mosken og Lofotodden; den er stærkest mellem skjærene Svarvarne og Lo.fotodden og er værst i sydøstlig (eller nordvestlig) vind. Da sætter den en fæl sjø, og man kan høre larmen af strømmen i W mils afstand. Moskens nordspids ligger 8 km. sydsydvest fra Lofotodden. Lofotodden er det sydvestlige nes af Moskenesø. Moskenesø er en meget høi ø, og allerede her naar fjeldet Hermandsdalstind paa udsiden 1034 m. o. h. Hele øen bestaar af botner og sækkedale, med rygge mellem botnerne. Øen er -185.5 km.2 stor. Moskenesøen er en klippeø med forrevne alpeformer; der er dristige, ofte sylspidse tinder og takker, hvorimellem der bugter sig skarpe rygge, der mangesteds hvæsser sig til som knivsblade og er umulige at befare. Imellem disse forrevne rygge er ud- meislet botner og sækkedale i uforlignelig veksling, mangfoldighed og rigdom. Flere af disse botners bund optages af vande, der i søndre halvdel af øen har ganske anseel“ige dimensioner. Fjeldenes skraaninger er omtrent overalt steile. Især falder fjeldene brat af mod det Norske hav paa øens ytterside, saaledes at der omtrent intetsteds levnes noget forland eller fjeldfod. Kun paa nogle faa steder, hvor der fører skar over fra østsiden, er kysten flad, og her ligger nogle faa gaarde. A “ Havet staar her stadig paa med tung sjø, saaledes at det sjelden er anledning til at lande paa denne strækning. Ogsaa mod Vestfjorden falder fjeldene steilt af helt til kysten; dog findes her enkelte steder en liden dyrkbar bjergfod eller enkelte fladere nes, hvor bebygning har fundet p1ads. Her er derhos flere gode eller brugbare havne. a Paa sydøstsiden eller indsiden af Moskenesøen ligger en række fiskevær, som Aa og Tind, Ser-vaagen, Moskenes, Reine og Havnø. “ Moskenesø skilles fra Flakstadø ved Sundstrømmen, den er kun farbar for baade. Flaksfadøen, gammelt navn Vargjötr, er llO km.9 stor. Den naar sit høieste punkt i S6ernhodet, som er 937 m. høit. Øen er delt i tre dele ved to fra nord mod syd gaaende eid, det lave Skjeljjordeid og det høiere eid eller forsænkning mellem Ni(1k[jord og Flakstadpollen. “ Paa udsiden er havet urent. og der er ikke havne undtagen en liden ved Napp. Paa indsiden er der dybere og renere hav og et par havne.
