NA’I’URLIG BESKAFFENl-IED. 69 vestr, vest, og dll (aal), som betyder dels en stribe, en smal strimmel, som den mørke stribe paa ryggen af heste, dels en dyb rende, djnpaal i vasdrag. Hvis betydningen af áll i Vester- aalen er strimmel, saa skulde Vesteraalen simpelthen betyde Iandstrimmelen i vest. -Vestr(ill, som ogsaa synes brugt i flertal Vestrálar, har som landskabsnavn omfattet det nuværende Vesteraalen med und- tagelse af Andoen. Det omfattede Hadseløen v (Ulvøen), Langøen med omliggende smaaøer og vestsiden af Hinnøen. Sidste led áll findes i bygdenavnene Aal i Hallingdal og Aalen i Faaberg og i Guldalen, og grundbetydningen er vel stribe. Navnets an- vendelse ‘’her er ikke forklaret Muligt, at det har været navn paa et mindre omraade, Langøen eller maaske kun en del af denne, som den lange flade landstrimmel fra Eidsfjordens mun- ding til Ramfloget i Sortland. ’ Allerede fra Kunna, 100 km. borte, blaaner i klart veir fjel- dene i Lofoten paa den anden side af den brede Vestfjord. Lo.fotvæggen kaldes den side af Lofotøerne, som vender mod Vestfjorden, og som fra denne fortoner sig som en mur; den er lang, 1OO km. fra Lofotodden til Raftsund, og længer, hvis Være regnes med. Fastlandet paa Vestfjordene sydøstside kaldes Indlandet i modsætning til de længer ude liggende Lofotøer. Indover be- tyder her paa Vestfjorden retningen fra Lofoten til fastlandet. Lodserne siger saaledes: «Hold ikke mer ud.V» «ikke mer ind.V», altid med hensyn til fast1andet, ikke til Lofotlandet. Kommer man saaledes seilende langs Lofotens indre side østover, og der siges «hold ikke mer ud.V» er meningen ikke, at man ikke maa holde længere ud paa fjorden; men at man ikke maa holde længer ud til havet, det vil sige, at man ikke maa holde mer ind mod Lofotlandet. Paa en godveirsdag er der paa Vestfjorden pragtfuldt, frit, lyst og vidt, men om vinteren og i uveir, navnlig ved sydvestlig vind, staar havets dønning voldsomt paa, og der er mange fiskere, som har fundet sin grav her, helt fra før Harald Haarfagres dage og til vor tid. “ Lofotens fjeldrække gjør i frastand indtryk af en svær mur med taarne og tinder, men den er sønderskaaret ved en mang- foldighed af fjorde, sund og strømme Lofotøe1-ne ligger saaledes, at den ene skyder noget forbi den anden, naar de sees fra østsiden af Vestfjorden Aabningen imellem dem iagttages ikke, førend man kommer dem nær eller man ser i en bestemt retning lige imod et af sundene. Længer ud paa Vestfjorden hæver væggen sig høiere og høiere op af vandet og bliver efterhaanden til en vældig mur, oventil med takker og å--.
