Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/792

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

DYRELIV 0G JAGT. 779 dende holmer lægges slige baade mange steder i græsset, hvor de gjør tjeneste som hækkeplads. Ebaadene behøver ingen særlig indgangsaabning, da fuglene kan krybe ind paa den ene side. Ebane kaldes en planke, som anbringes mest langs vægge af baadnøst og andre udhuse, undertiden ogsaa ved selve beboelses- husene, og som hviler paa støtter af træ eller sten. Ofte er der for begge ender etpar større stene, der tjener til støtte og ly. Rummet mellem planken og marken er delt ved skillevægge af bordstumper, saa der bliver flere mindre rum, hvert til rede for en rugende fugl. Under planken eller ebanen kan der være plads for 6 reder eller flere efter plankens længde. Reder for enkelt fugl opføres ogsaa paa egnede steder af træ eller af stenheller, paa enkelte vær anvendes kun enkelte skjul eller reder. Baadnøst, udhuse og beboelseshuse søges ogsaa gjerne af hækkende ehunner. Inde i et baadnøst kan der ruge 25 ehunner. Under trapper og i svalgange, hvor folk færdes, ruger undertiden de tillidsfulde ehunner. Disse redeskjul er ikke blot anbragte langs selve stranden; ofte ligger de et godt stykke op paa land paa de dyrkede eng- stykker omkring selve beboelseshusene. Men ehunnerne ved at finde dem og vender tilba-ge hvert aar til sine gamle redesteder. Dog er det ikke saa sjelden, at hunnerne bytter rede eller helt forlader det for at søge et mere bekvemt sted; men oftest vender de tilbage. Fugle, der har været let at skjelne fra de andre, har i aarrækker benyttet de gamle hækkepladse. Valget af redematerialet bliver som regel ikke overladt fuglen. Sædvanlig anvender efuglen tang til sin rede, tør blæretang, men ogsaa mos, græsstraa og visne plantedele; men af alt dette bliver der saa meget rusk i dunen, at denne bliver vanskelig at rense. Derfor lægges vel tørret, ren tang tilrette for efuglen paa den indrettede rugeplads, og hermed er efuglen tilfreds, thi den slipper at slæbe sammen til reden. I marts og april begynder man at stelle til for ef-uglen. Den friske tang drages op paa stranden til tørring i solen; undertiden maa den hentes langveis fra. Man bygger ehuse og bygger saa smaa baase derinde med udgang paa den ene side. Naar tangen er tør, bærer man den ind i redet og ordner den. Alt dette arbeide og senere rensningen af dunen tager ikke saa liden tid, men eavlen lønner sig i regelen godt. „ Par-ringstiden indtræffer først i april eller midt i april. Ud i april, men især gjennem hele mai maaned, gaar efuglen paa land for at søge reder. Mellem kl. 2 og 3 om morgenen kommer efuglene vraltende opad fjæren og grønsværet ovenfor, hvis der er roligt overalt.