1)YRE1.1v os .1AG‘r. 773 dene ere, og hvor smaa Sild tilholde; deraf fanger og fører han hvergang 41’C Støkker i Næbbet hjem, saa artig og ordentlig for tverts lagte, at Stjertene og Hovederne af smaa Fisken paa hver Side ligge om hinanden ;’ hvilket han af Naturen maa vide saa vel at føye, at han i Flugten kan have en Balance og Liige- Vægt af det, han har at føre; og dermed føder Hannen Hunnen med deres Unger». Von Buoh skriver: «Lovunden er samlingsstedet for utallige lundefugle, hvilke efterstræbes for fjærenes skyld. De er ikke vanskelige at fange. De sidder i smaa kløfter i fjeldet. Her tager jægeren den ytterste fugl med en jernkrog, eller, hvis kløften er dyb, saa sender han ind en dertil afrettet hund, som saa kommer tilbage med fuglen i munden. Den næste fugl bider den -første fugl i halen, den derpaa følgende no. 2, og saaledes videre hele rækken indover til den sidste i kolonien. Paa den maade trækker jægeren hele rækken ud paa en gang og gjør paa kort tid et stort bytte.» (0gsaa Pontoppidan kjendte denne maade at fange fuglene paa; Nat. Hist. II, pag. 141.) Fuglefængerne paa Røst siger, at det er ikke rigtig, hvad Dass her fortæller om lunden. Der kan vistnok være flere lun- der i et hul, tre, kanske op til fire, men aldrig l4; det er ei heller rigtig, at den ene bider i stjerten paa den anden, naar hunden drager den første ud. Det kan hænde, at en indenfor liggende lunde bider fra sig, naar den udenfor liggende trækkes ud, og det kan træffe, at den bider i vingen paa den foran1ig- gende i sin angst, men den slipper straks, og at der hales ud rækker af lunder, som omtalt af Da-S-s, vides ikke at fore- komme. Svear Nilsson skriver om Lovunden: Vi gik Ve mil nord- over paa øen, hvor der paa fjeldets side ligger stenras af større blokke. Det var besværligt at klatre nogle hundrede skridt op. Mellem disse blokke har lundefuglene sit tilhold. De kom dels med fisk i nebbet til sine unger-, dels fløi de til havet for at l1ente føde. Nilssøn beretter, at pigen paa gaarden stod op om morgenen kl. 1Zs3 for at føre ham ud til uren. Ude paa gaards- pladsen fløitede hun, og i et øieblik var hun omgiven af 6 hunde, som under piben og gjøen hoppede omkring hende. Hun skyndte sig nu til uren med dem, og vi fulgte efter. De hunde, som anvendes til denne jagt, var smaa med spids snude, spidse, undertiden udstaaende øren, glat haar, langstrakt krop, korte ben og halens længde halvten af kroppens. Da hundene naaede stedet, fordelte de sig rundt paa for- skjellige steder i stenraset, og straks lundefuglen kom frem af hullet, greb de den. Men naar fuglen fik trukket sig‘ tilbage mellem stenene, kunde hundene ikke faa tag i den.
