1)Ym:I.1V OG .1AGT. 759 enkelt efternøler kan træffes til november. I Vesteraalen er den iagttaget 5te mai; den spreder sig i birkelierne. Graairisk (linota l-inar‘ia) kaldes i Nordland den lille olderryfe. Af alle smaafugle forekommer den i størst antal i Saltdalen; en del af flokkene søger bort i den strengeste vintertid, men mange bliver vinteren over. Den er i Lofoten og Vesteraalen hyppig i birkelier-ne samt høst og vaar paa sletterne. Dompapen ú)yrrhula europæa) kaldes i Nordland domherren og hækker der sparsomt. 0m. vinteren sees den jevnlig, undertiden meget talrig. Konglebifen (piniCola em((-leafor) omtales af Somme);felt fra Saltdalen. Furukorsneb (loxia pityopsittaCus) er iagttaget i Saltdalen, saa- ledes høsten 188l i betydelige flokke; den holdt sig der hele vinteren og hækkede tildels udover vaaren for paa eftersommeren 1882 aldeles at for-svinde. Grankorsneb (loxia (Purvirostra) lever i naaleskogene omtrent op til polarcirkelen. “ Stær eller stare (sturnus valgaris) bygger i Lofoten og Vester- aalen under tagskjægget paa kirkerne nær opdyrket land og hækker i Saltda1en paa Sa-ltues ved elv-ens udløb. Smaa flokke træffes om vaaren. W Lavskriken1 eller raudskrihja (perisoreus infaustus) kaldes i Nord- land gofsak. Efter Somme)îfþlt var den i Saltdalen ikke sjelden i furuskogen i flokke paa 2-8 fra juli til oktober. Nu er den en sjelden fugl her. Skogskriken, skrikja (garrulus glandarias) anføres som almindelig op til polarcirkelen. Kaien (k;or“vus monedula) er kjendt rugende til Inderøen, et individ er skudt paa Grøtø. I Beieren er (1en iagttaget om vaaren; i Gildeskaal er den ikke sjelden. Skj(eren C1)iPa rustiCa) kaldes i Nordland sjur; den er meget almindelig i dalene. Den hækker helt op i Junkerdalen. I Lo- foten og Vesteraalen er den almindelig ved husene. Ram2en, ramnen eller korpen (Corvus C()ra;B) er overmaade talrig ved kysten, den er et skadedyr, som fortærer fisken paa hjelderne, l1akker i fisken og river spærrerne ned af hjelderne, saa de falder paa jorden, hvor de raadner. Den plyndrer ægværene værre end kraaken. I dalene er den ikke saa hyppig Baade kraake og ravn bliver over om vinteren. Kraaken (Co1“vus ()O)’llix) er saare hyppig og lever dels i fjæren af bløddyr og fiskelevninger, dels af insekter i mai-ken, idet den river 1nos op. Derhos tager den æg paa ægværene. Den er almindelig i daleue. Sidensvands (ampelis garrulus) forekommer nu og da i Salt-
