W NATURLIG BESKAFFENHED. 63 i andre 1mderlige, knudrede, ubeskrivelige former. Kun enkelte toppe naar op til 1000 m. O Paa Grøtø i Ledingen ligger Grøtø store handelssted, og herfra sees den forvredne Skotstind, 747 m., hvis øverste top an- tager de forskjelligste former, seet fra forskjellige kanter. I Steigen herred er Engeløen den bedst bebyggede del. Paa Engelø ligger gaarden Steigen det gamle Steig, nu delt mellem mange opsiddere. Den ligger paa sletten mod sydvest lige under den fjeldrække, som fra vest mod øst gjennemskjærer hele øen. Engeløen i Steigen sees paa lang afstand. Øen er høi med spidse toppe. Toppene ligger i række, bag og over hinanden, og den sidste og høieste er øverst ganske kegleformet som en vulkan. «Den første top, skriver Leopold von Buch, Vesthorn, har steile styrtninger mod fjorden. Saa kommer den høiere og ganske utilgjængelige Hanekam, endelig paa østsiden Præstekone- t-inden, som naar høit over begge de to andre. De er forbundet med en mange hundrede fod høi fjeldmur. Præstekonens kegle, siger von Buch, er ganske nøgen og staar som en pyramide; toppen ligger 627 m. o. h. Derfra ser man vidt ud over havet og over hele Lofoten, der som en høi, snebedækket fjeldkjæde taber sig i havets dyb. Alle fjelde og alle øer, fra Hinnøen til Røst, sees herfra; spidser og fjeld- rygge og andre former for høie fjelde ser man over-alt, ligesom udsigten mod Stockhornkjæden i SchweiZ, seet om vinteren fra Jnra. Ogsaa ind mod det faste land, østover i fjordene, hæver der sig fjeld paa fjeld, og sneen helt ned til foden synes at være uudryddelig og evig. Præstekonetind er langstrakt med steile skrænter til begge sider som et høit, gammelgothisk tag. Øverst paa fjeldtoppen er kun en smal fodsti mellem skiferne, og til begge sider ser man ret ned til det flade land, sletten, 628 m. lavere.» Paa Præstekonetinden fortoner sig mod den klare himmel det skarpe profil af «præstekonens» ansigt med et skaut eller tør- klæde hængen0de bag over hovedet. Efter dette profil har vel fjeldet faaet sit navn. Nedenunder og i ly af fjeldet ligger Steigen præstegaard, ])askestad, med en bekjendt have. Den brede S(lgjjOr(Z gaar med sine tre indløb østligt ind i Hammerø herred. Fra dens inderste bund gaar Sagelvdalen syd- østlig op i fjeldet omkring 30 km. I dalen ligger 7 vande efter hverandre, det laveste omkring 126 m. o. b. Paa den østlige side af det fjerde vand ligger den eiendommelig formede Kraak- motind (Ragat), der naar op omkring l00O m. Fra det paa høi- fjeldet liggende Slunkavatn, ca. 5O0 m. o. h., fører Sl1mkaelven østlig gjennem en trang fjeldkløft ned til Sy-vende-vatn. . Saguøtn er vakre og fiskerige vande; de ligger i rad i
