734 NORDLANDS AMT. D . Dyrelivl og jagt g Tilfjelds er dyrelivet fattigt om vinteren i Nordland. Vild- renen er forsvundet fra Nordlands amt, og dens ledsager, ulven, er ogsaa sparsom. ’ - i - “ Fjeldræven roder efter 1emæn under sneen, men drager ogsaa ned paa det 1aVcxci land, hvor jagtfeltet er rigere. l Hare“n trodser den temmelig kolde vinter temmelig høit oppe i birkeskogen, og det samme gjør fjeldrypen og dalrypen; ogsaa nogle rovfugle som fjelduglen og ørnen overvintrer undertiden tilfjelds l Om vinteren er der stille og trist ogsaa i skogenei Nord1and. Trækfuglene er reist, og selv ved middagstid er der tusmørke over furumoen paa uveirsdage. Dog er her paa denne tid noget fugleliv, skriver skogforvalter Hagemann. I skarer streifer meiser omkring, og i Selskaber træffes- hele vinteren smaaflokke af den lille halemeise. - Fuglekongen synes at fortrække i de koldeste vintermaaneder, men allerede i marts kommer den igjen. - - Hele vinteren optræder i skarer den lille graasisik eller rød- toppen, som vistnok af alle smaafugle optræder i størst mængde. Af og til sees ogsaa smaaflokke af den gulnebbede irisk, men den er ikke almindelig. I birkelierne holder dompappen til; i dalbunden overvintrer den undertiden, men aldrig i mængde I regelen foretrækker den de høiere liggende aasen Graaspu1-ven er stationær i Sa]tdalen, men mangler i Junker- dalen, hvor ingen større kornav] finder sted. Den kaldes korn- tyven og er en af de fugle, som med opdyrkningen og bebyg- gelsen er indvandret og har udbredt sig-. Hele vinteren igjennem er talgoksen almindelig omkring husene. Skjæren holder til baade sommer og vinter i de nedre dele af dalene, hvor den færdes omkring husene. Den findes ikke i stor mængde Kraaken og ravnen er ikke paa langt nær saa almindelige i dalene som længer ude ved havkanten. ’ Fuglelivet i granskogene i Ranen er ikke saa rigt som i furuskogene; her er færre smaafugle end i furuskogene i Salten. Granen skygger over myrbunden, og der mangler ogsaa det eien- dommelige blomster-flor med skogstjerner og linnea. Lavskriken, som er gi-anskogeneS eiendommelige karakterfugl, flakser om, snart enkeltvis, snart flokkevis, medens en hakkespet hamrer i de murkne stammer, og jerpen naar netop i disse egne grændsen for sin nordlige udbredelse i landet. Om vaaren, naar de første barflekker viser sig i solbakken,
