73O NoR1)I.AN1)s AMT. arborescens), der er særdeles haardført og i særlig grad egnet til levende hegn. Den er til dette øiemed langt at foretrække for sibirisk hvidtorn. Det sibiriske ertetræ findes plantet mange steder opover kysten og trives godt endnu i Maalselvdalen og i Alte1:. Den har vist sig at være omtrent det eneste træslag, der ikke angribes af mus. “ Ogsaa dverg-mispel (Cotoneasfer vulgaris) har været forsøgt i Bodø plantet-kole, hvor den har vist sig at være noksaa haardfør. Den har tidligere ikke være plantet i Nordland. Strenge vintre i forbindelse med en kold vaar angriber nær sagt alle nyplantede træer og buske, roser og prydbuske saavel- som unge plautede naaletræer, idet de fryser bort. Rødderne paa træerne er upaavirket af frosten, saa skaden indskrænker sig til at standse udviklingen. Høstplantede træer har ikke saa stor modstandskraft overfor en streng vinter som vaarplantede. Høstplantningen egner sig allermindst for N ordland, hvor der ofte er vandsyg jord, og et klima, hvor frost og tøveir, sne og regn veksler hele vinteren igjennem. Første halvdel af mai er vistnok den bedste tid til plant- ning; ofte vil den kunne foregaa tidligere. Naar tælen er gaaet af jorden, og denne er saapas tør, at den kan bearbeides, er den bedste tid for plantningen. Myrer. De skogløse kystdistrikter har i regelen tilgang paa bræn(ltorv. Kysteg11ene har i regelen gode myrer, medens fjord- distrikterne oftest har dybe, daarlige mosemyrer. I Skier-stad, Salfdalen og Folden er myrerne saaledes ikke saa gode som i Bodø herred, og ogsaa i Nordre Helgeland har kyststrækningerne udmærkede myrer, fjorddistrikterne dybe mosemyrer. Forraadet af brændtorvmyrer er noksaa betydeligt i mange herreder. Særlig har I‘oj’oten og Vesteraalen gode torvmyrer. Torvskjæringen foregaar om forsommeren. Med spader skjærer man torven og løfter den op paa grøftebredden, hvor de skjæres i 2 a 3 tommer tynde skiver med udslidte ljaaer. Torvstykkerne sættes op 3 og 3 paa berget for at tørres; i regnveir sættes de sammen i større saater. Naar de er tørre, bringes de ind i smaa bordhuse eller sættes op som taarne i store runde saater, hvor de ydre lag holder de andre tørre. I dette arbeide deltager alle. Ellers skjæres torven paa forskjellig vis. Ofte skjæres torven, uden at der først er sørget for til- strækkeligt afløb eller for planering af tørreplads paa myren. Da faar man lang vei til en tørreplads, som maa søges paa nær- liggende hauger og grusbanker. Dernæst bliver ofte den bedste torv, bundtorven, igjen, fordi dammen fyldes med vand, der ikke finder udvei eller kun har et ufuldkomment afløb.
