728 NORDLANDS Au-r. I de allerførste leveaar er planterne udsat for mange gjenvordig- heder, som man ikke kjender sydpaa: frost, opfrysning,,museaat og schiitte. . Der synes da efter dette al grund til at udklænge frøet i Nordland, men at lægge planteskolerne længere syd, hvor man faar større og kraftigere planter, og hvor man ikkei den grad er udsat for de nævnte gjenvordigheder. Der er en ældre planteskole ved Stor-jord i Saltdalen (66043‘ n. br.), som skulde skaffe statsskogene de nødvendige planter. I 1901 blev ved Revelen i Ranen anlagt en større salgs- planteskole. Ved Mo i Ranen er en klængstue for udklængning af nord- landsk granfrø fra Ranens og fra Vefsens skoge. De træer, som helst bør anvendes til plantning i Nordland, er furu og gran, dernæst sibirisk lærke, ogsaa buskfuru er forsøgt. Af løvtræer er det birk, rogn og hæg, som egner sig til plant- ning paa kysten i Nordland. Granen er et haardført og villigt træslag paa kysten. Den synes at trives vel saa godt som furuen paa Helgeland og bør komme i betragtning, hvor det gjælder kystplantning. Det bliver dog furuen, der fortrinsvis kan anvendes til op- elskning af naa1eskog i kystherrederne, men de smaa furuplanter er særlig udsat for opfrysning om vaaren. Smaaplanterne staar friske om høsten, naar sneen dækker dem, og ligesaa om vaaren, men naar varmen kommer i luften, saa dør de. Vaaren er farlig for den unge furubestand. Naar varmen kommer for braat, saa træerne ikke fra roden faar tilført fugtighed, saa gulner større partier af ungskogen og dør delvis bort. Foruden gran og furu kunde af naaletræer til plantning op- over Nordlandskysten, som berørt, anvendes buskfuru og det sibi- riske lærketræ. Buskfuruen (pi)2us montana) er et ualmindelig haardført og nøisomt træslag, men synderlig erfaring om dens anvendelse i Nordland har man ikke. Buskfuruen, som i det sydlige Norge har vist sig tjen.lig, synes i Nordland at have skuffet forventningen og ikke særlig at egne sig for Nordlands kyst. De træer, som vokser vildt og kan plantes, er omtalt oven- for. Her skal tilføies nogle oplysninger om nogle andre træer, som er forsøgt p1antet. Sibirisk l(erke (larix sibWiri(ïaj egner sig vel, og efterspørgselen efter dette træ er stigende. Den er nøisom og vokser hurtig. Træ(ït har en mærkværdig modStandskraft som ung mod angreb af skog- og markmus. Naar de forskjellige musearter har l1erjet i Nordlands skoge, saa slaar lærke11 knopper ud fra rod-
