714 NoR1)1.AN1)s AMT. ninger ikke anledning til at vokse længere, end til den kan gjøre tjeneste Som bygningStømmer. Man søger at Skaane de som frøtræer mest egnede træer og at formaa de brugsberettigede til at tage skadede og uvæksterlige træer. Bestanden bestaar der, hvor driften gik, for en stor del af træer, som dengang stod undertrykte og var for smaa. I de 20 aar, som er hengaaet, har disse træer staaet uden hverken helt at ville dø eller sætte nogen større tilvækst. Men imellem disse og paa store strækninger, der omtrent har været Snau- hugget, kommer smaagranen op og viser ofte god tilvækst. Endnu er skogen mange steder glissen og for en stor del bevokset med birk. Birken vil om ikke altfor lang tid ombyttes med gran, hvis der er god jord. Der er vidtløftige brandskogstrækninger i Hatfjelddalen, og de er det bedste skogland i dette herred. Brandstrækningerne indtager den a1ler væsentligste del af de indre lier med god skogsjord, der efter snart 100-aarig bedækning af birk er en bekvem og muldrig mark for efterfølgende granskog. De første efter branden opkomne graner begynder at bære frø. I Hatfjelddalens brandskogStrækninger er paabegyndt tyndings- hugster af birk for at komme den opvoksende granskog til hjælp. Over store par-tier af disse brandstrækninger er undervæksten af gran nu kommen op gjennem den birk, som før vokste der. Man maa imidlertid i en lang række af aar være forberedt paa at yde tilskud til Hatfjelddalens statsskoge, heder deti skog- direktørenS beretning af 1902. Den del af disse udhuggede skoge, som ligger i Hatfjeld- dalen, blev efter storthingsbeslutning af 7de februar 190O kjøbt af Staten for en sum af 220000 kr. Efter kontrakt af 22de november 1899 skulde Staten over- tage eiendommen fra 1ste januar 1900. Eiendommen indbefatter ialt 87 gaardsnummere med 1O0 brugsnummere med en samlet skyld af 173.13 mark. Naar undtages oplysningsvæsenets fonds eiendom, Hatfjelddalen præstegaard, og en liden privateiendom, Nyborg, er denne eiendom det hele herred. Arealet angiveS at udgjøre 298767 ha. Heraf er snaufjeld, sjøer og vande ca. 210445 ha.; myr, berg og andre impedimenter ca. 18322 ha., tilsammen 228 767 ha. Den produktive mark skulde være 70000 ha. efter skogforvalterens indberetning for 1900. I det sidste tal 7OO km.2, er medregnet foruden indmark, eng og barskog ogsaa al birkeskog, der kan skjønnes at have økonomisk betydning. Her angives arealet af skog i Hatfjelddalen til 7OO km.2 I amtmandens femaarsberetning heder det, at 65 528 ha. skogland eller 655 km.9 eller hele Hatfjelddalen herred med 1OO
