SKOG OG MYRER. 711 Nu er det vistnok saa, at skogene i Nordland er forhuggede fra gammel tid, og de spares vistnok af forstvæsenet saa vidt muligt, men naar hugsten ikke kommer op til mere end 0.4 kubikfod pr. maal eller 12 m.3 pr. km.2, saa er sikkerlig herved antydet, at væksterligheden er meget liden og naar neppe meget høiere end 1 kubikfod pr. maal. Skogene i Hat-flelddalen blev kjøbt af Staten efter Storthingets beslutning af 7de februar 1900. De gamle eiere var et engelsk selskab, «The North of Europe land co.». De af Staten kjøbte eiendomme omfatter hele Hatfjelddalen herred undtagen den oplysningsvæsenets fond tilhørende Hatfjeld- dalen præstegaard samt den til samme stødende lille privat- eiendom Nyborg. Fjeldstuen Krutvatn er derhos tillagt en strækning. Disse skoge og skogene i Øvre Vefsen har i aarene 1867 til 1885 været udsat for en voldsom hugst, saaledes som omtalt af forstassistent I. A. Krag. Vefsen hoveddalføre strækker sig fra Mosjøen i vest til grændsefjeldene i Hatfjelddalen i øst i omtrent 10O km.s længde og temmelig jevnt stigende til ca. 300-4OO m. o. h. Det gjen- nemstrømmes af Vefsenelven, langs hvilken en forholdsvis tæt be- byggelse er foregaaet i det ofte trange dalføre. Antagelig er her omkring 4000 mennesker. De største sidedale er Svenningdalen, Fiplingdalen og Susendalen, der gaar i sydlig retning i indtil 40 a 50 km.s længde, hver med sit vasdrag; saaledes kommer Svenningdalselven fra Majavøtn, Sefridvatn, Kjerringvatn og Sven- ningvøtn i Svenningdalen; Fiplingvøtns afløb i Fiplingdalen og Susendalselven i Susendalen falder ogsaa i Vefsenelven. Disse sidedale ligger afsides og ofte høit, men de er for- holdsvis godt bebyggede, fordi skogene, græsgangene, jagtmarkerne og fiskevandene giver gode betingelser for oprydning og beboelse. Skogene udgjør en væsentlig del af den gamle haalogalandske almenning, der omfatte(le de største skogstrækninger i Vefsen og Ranen, hvortil beboerne i de tidligste tider havde ialfald brugsret om ikke eiendomsret. . I 175O bortforpagtedes almenningen til proprietær Petter Dass paa Tjøtta mod en aarlig afgift af 25 rdl. Ved Dass’s død i 176O gik almenningen over til den Coldevinske m. fl. familier, indtil den i begyndelsen af forrige aarhundrede (1807) over- droges til sorenskriver A. Holsf, hvis søn i l865 overdrog almen- ningen i Vefsen til et engelsk kompani. Neppe havde kompaniet faaet skogen i besiddelse, før det begyndte en voldsom hugst og anlagde et stort sagbrug ved Vefsen- fjorden, hvorfra der udskibedes planker og bord til indland og udland. Medens eksporten i 1867 kun var 600 tons, udgjorde den i l868 ca. 8000 tone og i 1870 omkring l5000 tons træ-
