708 NORDLANDS AMT. Saltdalens planteskole har gjentagende været udsat for øde- læggelse af mus, ligesom der har været sopdannelse paa furu- planterne. “ I Nordlands lange vinter kan det ikke undgaaes, at fodringen, trods alle surrogater, bliver knap; dyrene maa ofte slippes ud, før de kan finde føde paa marken, og tager saa fat paa, hvad de fi11der. Kjørene bliver om vinteren delvis fodret med birkeris, og gjeterne og sauene gnaver barken af den furu og gran, som har været kjørt frem paa gaar-dstunet. Mangler de anden næring, søger de hen til de unge planter, naar de kommer ud i skogen. Flytfinnernes skadelige hugst i skogene er nærmere omtalt af skoginspektør ]-Iagemann.- Nu er flytfinnernes antal blevet mindre i amtet, og de holder mest til i dets nordlige dele. Inden O-foten, Tysj)orden, Hammerø og tildels i Folden er der endnu spor af flytfinnernes ødelæggelser i skogene, saaledes paa de eid, der paa nordsiden af Ofotenfjord fører over til Tromsø amt, videre i de høiere liggende birkelier op fra fjordbunden, og flere steder i Sagvøtns statsskog. I Sand-re Salten er skoggrændsen forrykket i egnene opimod Balvatn, samt i fjeldovergangen mellem Salten og Ranen, desuden flere steder i fjeldene mellem Saltdalen, Misvær og Beieren. ForStmester Berbom omtaler i 1861 den skade, som var til- føiet skogen, især i Beieren og Saltdalen, af overvintrende ren- hjorder. Hvor renen havde været, var al ungskog ruineret, som om skogbrand havde gaaet over fladen. Finnerne selv, der ofte havde sine telte flere mil fra det sted, hvor deres renhjord strei- fede om, var dels vanskelige at træffe, dels vilde de intet gjøre for at holde renen borte fra skogen. I l869 fik finner paa fjeldene mellem Saltdalen, Misvær og Beieren paalæg om at flytte tilbage til Sverige før høsten. De mente, at landet oprindelig havde hørt dem til, og kom lens- manden til dem paa fjeldet, saa «gaar de imod ham med op- løftet stav». Den største skogø(lelægge1se af flytfinner ligger længere til- bage i tiden. I Mo er der i senere tid ikke øvet nogen skadehugst paa skog af norske eller svenske flytfinner. Enkelte isvintre, naar renen ikke har formaaet at grave sig ned til mosen, har der op mod birkeskogen været hugget en del af den der undertiden fore- kommende lavbevoksede granskog, uden at der er klaget over en saadan hugst. A I HaWelddalen opførte fjeldfinnerne sine vinterkaater i den tætteste skog. Her vedligeholdt finne1-ne en flammende stokild døgnet rundt fra begyndelsen af november, tildels tidligere, og
