SKOG OG MYRER. 70I Valnesflordens statsskog er birkeskog af“mindre god beskaf- fenhed. . Saltdalens statsskoge i Saltdalen er overveiende naaleskog, furu med gjennemgaaende god væksterlighed samt delvis op- voksen skog. Birkeskogen ovenfor furuen er god og væksterlig. Paa en af rydningspladsene, Sforjord, ligger skogforvalterboligen, opført 1864; der er en stald, et fjøs med lade samt en klængstue til udk1ængning af furufrø og en 60 ar stor p1antesko1e. Storjo1-d i Saltdalen er den eneste det offent1ige tilhørende skogforvalterbolig i amtet. Den ligger paa et nes ved Junker- dalselvens og Lønselvens sammenløb, med lave skogbredder, med birk og or hængende ud over elvene. søndre .]unkerdal,’af skyld 4.61 mark, i Saltdalen er kjøbt i henhold til kgl. res. af 2den september 1878 for tilsammen 7200 kr. Brugene omfatter 202.1 ha. skogmark og 89.8 ha. slaatteland. Eiendommen er ikke egnet for agerbrug, men skikket for fædrift og er taalelig godt bebygget. Forstvæsenets sagbrug i Saltda]en, Lien, af skyld 0.32 mark, ligger paa det i 1864 af gaarden Lien indkjøbte, saakaldte Børaa- nes, med ret til et vandfald i Børaaen og lændsefæste paa gaarden Sundby. Sagbruget anslaaes til en værdi af 9000 kr. Mo statsskog. Proprietær (7oldevins eiendomme i Mo heri-ed blev kjøbte for 120 O00 kr. efter Storthingets beslutning af 10de april l888 og efter kgl. res. af 5te mai l888. Eiendommene havde en samlet skyld af 324 mark og 37 øre. Skjøde er udstedt under 22de september l888 og thinglæst 27de september 1888. For den nævnte kjøbesum, 12000O kr., kjøbtes 123 særskilt matrikulerede brug (122 gaarde og nogle og tyve pladse) og 79 000 ha. skog og mark, hvoraf 50000 ha. fjeld og uproduktivt. Efter frasalg af jordveiene skulde der efter beregningen beholdes tilbage 630O ha. (63000 maal) skog til en pris af gjennemsnitlig kr. 5.30 pr. ha. eller 53 øre maalet. Forretningen var anseet for god som skogkjøb betragtet. Ved de kjøb af jord, som grube- selskabet i Dunderlandsdalen gjorde, tjente Staten paa denne handel. Et engelsk-amerikansk selskab med en kapital af 36 mill. kr. begyndte nemlig drift paa de mægtige, men fattige jernmalme i Dunderlandsdalen, byggede jernbane og et stort knuseværk, hvor jernmalmen ved magneter skulde udskilles fra det uhol- dige berg. Dunderlandsselskabet ønskede at kjøbe store strækninger til sin drift, og Staten og selskabet afsluttede i l901 en kontrakt, hvorefter selskabet skulde betale Staten en afgift af 3 øre pr. ton raamalm, som blev brudt, og faa efter takst en strækning, ca. 520 ha. stor. I 1902 blev der afsluttet en tillægskontrakt, hvor-
