678 NoB1)I.AN1)S Amt rigsgrændsen og mod vest til Setesdalen op gjennem de større søndenfjeldske dalstrøg. I Kristiania stift vokser granen i mængde, saa her for hver furu maaske vokser 4 graner, i de indre dele af Jarlsberg og Larviks amt maaske 5. I Hamar stift er der mindre gran, kanske 2 for hver furu; længere mod nord tager furuen overhaand, og i de nordligste dele af Hamar stift er furuen omtrent eneraadende i barskogen. Nordenfje1ds har granen stor udbredelse i de trondhjemske amter. I fladbygderne omkring Trondhjemsfjorden er den udbredt og frodig; især er den talrig i Nordre Trondhjems amt, kanske 4--5 grantræer for hver furu. Namdalen er en dal med gran- skog. Der vokser meget gran i Vefsen og Ranen. Granen vokser frodig i Nesne, lige ud i mundingen af Ranen- fjord, f. eks. i Bardal, paa gaardene Nippelberg, Randalen, Skar, Velsvaag med flere steder, ja endog paa øerne Hugla og Tomma helt ude i fjordgabet. Nordenfor Ranenfjord vokser granen gruppe- vis i Rødø pr(estegjeld helt op til Melø, eller den følger Helgelands- kysten opover. Nordligere bliver granen sjeldnere og forsvinder i Saltdalen og Beieren. I Saltdalen er der endnu paa gaarden Saltnes’s grund, nær det sted, hvor den gamle kirke stod, et træ omtrent 8 m. høit. I Graataadalen i Beieren var i 1883 7 træer, 4O-50 aar gamle. Der er ogsaa fundet en gran ved rydningspladsen Lille- hammernes i Beierdalen, omtrent 4 mil fra havet, og en gran i udmarken, som tilhører G-ildeskaal præstegaard. I Salten fogderi er der saaledes kun faa spredte forekomster i Gildeskaal, Saltdalen og Skjerstad; det nordligste kjendte vokse- sted i Nordland ligger ved Langvatns sydende i Skjerstad ved foden af Sulitelma, 67Ó10‘n. br., paa et sted, der kaldes Granhei. Spredt over et omraade af 40 m.8 vokste der her 10 gran- træer, hvoraf 4 er store, resten smaa. Det største træ er eller var 14.5 m. høit og maaler i b1-ysthøide 35 cm. i diameter. Da træerne endnu var friske, bar de spiredygtigt frø; de er n11 alle ødelagte af rostrøg fra værket. Nord for Salten er der en strækning paa 5O0 km., hvor der ikke er en eneste gran. Først i Østfinmarken viser den sig paany under en noget afvigende form, der har mindre kongler med butte, afrundede skjæl end den almindelige gran. Den samme form optræder længst mod nord i Rusland og Sibirien. Den blev i Finmarken først iagttaget i 1857 i Sydvaranger og er senere fundet flere steder i Karasjok præstegjeld (se Finmarkens amts beskrivelse I, pag. 449). Granen er saaledes et træ, som endnu befinder sig paa ind- vandring; den hører hjemme paa Helgeland og er der eneher-
