V1EKSTLIVET. 669 røde, krukkeformede blomster i skjærm og smale, paa 1mdersiden b1aahvide blade, ligeledes tranebær, men den lille form, oxycocCos micro(?arpum, som i Nordland overhovedet er langt almindeligere end den store, væsentlig i sydligere egne hjemmehørende Almin- delige paa Bodømyren er ogsaa den uanselige trehage (tr‘iglochin palustre), myr-klæg (pedicularis palustri.sj med de mørkerøde, læbe- formede blomster i bladet klase og finnede blade, der ligesom den hele plante ofte har et brunligt anstrøg, løvtisfel (sau“S-surea alpina) med fiolette blomsterkurve, der dufter som vanilje. Hist og her er der lidt dvergbirk og ganske smaa buske af en fjeld- vidje, salix “myrsinites, som har stive, glindsende blade, der bliver siddende igjen paa grenene, længe efterat de er visnet. Hvor det er rigtig vaadt, vokser bukkeblad med 3-koblede, saftige blade og lyserøde, indvendig skjæggede blomster i klase, og desuden elvesnelden (eguisetum .fluviatile), og af star f. eks. de store arter (-arex ve.S-icaria og ampulla(“ea. I det hele taget er der en betydelig mængde forskjellige stararter paa Bodømyren; blandt disse er den før nævnte lille (“arex im-urva med det kugleformede aks; den er ogsaa meget almindelig paa de ved grøftning af myren indvundne græsmarker. . Paa tørrere forhøininger kan der paa Bodømyren være endel r-ypebær, skrubbær og l2jørnebrod flojieldia bov-ealis) med smaa, hvid- blomstre(le, næsten kuglerunde aks og grundstillede, fra siden fladtrykte blade. Paa myrlændte steder og ved vandsig er der ofte krat af graavidjer og dvørgbirk, og som før nævnt undertiden ogsaa pors. -En meget iøinefaldende og temmelig udbredt plante paa amtets myrer er kongsspir (pediCularis s(-eptrum (?arolinum) med store, gu1e, maskeformede blomster med røde flige paa underlæben. Bladene er finnede, brunliggrønne og sidder dels paa den høie stængel, dels danner de roset ved grunden. Almindelig paa myrerne i Nordland er ogsaa Uaablom Omr- nassia palustrisj og i kystegnene vallsaks eller rome (nartheøium ossi.fragum), der med sine friske gule blomster og de mængder, hvori den gjerne forekommer, let gjør sig bemærket. Paa etpar steder i Lofoten vokser den gule sverdlilje (iris pseudaCoru.e), paa Store Molla, hvor den har sin nordgrændse, kan dens sverdformede blade naa en høide af indtil l30 cm; Den blomstrer dog ikke hvert aar under disse nordlige bredder. Det paa oversvømmede steder sydpaa i landet saa alminde- lige høie græs tagrør (phragmites Comm“zmi-sj er kun fundet meget sjelden inden amtet. En af de faa steder, hvor det vokser, er ved Bodø, hvor det har maalt 15O cm. Ved elvebredderne i Salten vokser den blaagrønne, glatte,
