v.1E1(sT1.1vET. 653 VækStlivet. I de dele af Nordlands amt, som ligger ytterst ud mod havet, er vækstlivet oftest fattigt. Øerne i skjærgaarden, som ligger aabne for veir og vind, er nøgne og graa. Træer er der ikke, og andre planter, som kunde give fjeldet farve, er faa. Men paa indsiden eller landsiden af de større øer kan det hænde, at det er anderledes. Grønt og graat vil her veksle med beskaf- fenheden af det fjeld, som danner underlaget, efterom det har givet tjenligt jordsmon for planterne eller ikke. Skiferøerne kan lyse ved frodige grønne farver allerede paa langt hold, medens de øer, hvor graniten eller andre vanskelig smuldrende bergarter er raadende, er graa og triste. Ligedan er det paa den ytterste bræm af fastlandet Snart er der grønne, frodigere landstrækninger, snart afløses disse af de tungt forvitrelige bergarters graa farve. Dette gjælder ikke alene de lavere egne, hvor bebyggelsen ligger, men ogsaa selve fjeldene. De nordlandske kystfjelde, som med sine finder saa ofte er sammenlignet med Alperne, minder ogsaa i en anden henseende, ved det første, umiddelbare indtryk, om hine Mellemeuropas stolte toppe. Kystfjeldenes sider er nemlig ofte grønne helt til toppen. Om end vegetations- dækket ikke altid er sammenhængende, saa kan det dog forføl- ges i de talrige sprækker og hylder i stenmasserne. Denne grønne fjeldtone virker saameget stærkere og ofte skuffende, som fjeldene her stiger lige op fra havets flade og ser høiere ud, end de i virkeligheden er. Reisen langs leden mellem øerne og fastlandet viser hyppig denne skiften af vækstlivets karakter. Granitkysten langs leden, f. eks. søndenfor amtsgrændsen, er nøgen og temmelig gold, men kommer man nordligere ind i skiferlandet, f. eks. til Sømnes i Vik, overrasker det frodige landskab. Den vakre havn er om- givet af smilende skraaninger og lave knauser, friskt grønne af græsvækst og lave birkekrat. Lige indved gaardene er der større eller mindre klynger af træer, som ofte er høiere end husene. De bagenfor liggende fjelde er ogsaa tilvokset med buske ved sin fod og i revnerne. . I det smale sund mellem Havnøen og Forviklandet er vege- tationen meget forskjellig paa de to sider. Havnøen, som bestaar af granit, er saagodtsom uden træer. For det meste stikl(er den graa fjeldgrund lige op i dagen, nøgen og gold, eller der er smaa græsgroede flekker mellem høiene. Anderledes er det paa fastlandssiden, hvor undergrunden er skifer. Langs sundet strækker sig en tæt løvklædt aas, og bag denne igjen en høiere ryg, hvor der ogsaa er løvkrat og hist og her endog lidt furu.
