BEBYGNING. 645 fordeles paa været. Af det offentlige er der foretaget prøveboringer efter vand paa fiskeværene, og senere er der af det offentlige anlagt flere brønde paa fiskevære11e. Fyrvæsenet har forsynet mange fyre med vand paa den maade, at de tækker tagene med hellerleller tagskifer og Samler vandet fra taget eller taarnet i cisterner, som i regelen er af cement og indvendig stærkt cementpudsede, eller af heller eller af jern. R-egnvand, som opsamles paa helletage og opbevares i godt udvaskede cementcisterner, giver udmærket madvand. Den væsentligste forsyning med vand sker fra brønde, hvori der Samler sig overfladevand. Dette overfladevand, der samles fra de nærmeste, meget befærdede og stærkt bebyggede omgivelser, bliver forurenset ved fiskeaffald, slo, fiskehoveder, raadne rygge af skrei samt andet -affald, naar omgivelserne ikke indgjærdes. Hertil kommer, at vandet i de naturlige vandsamlinger og tildels i de udminerede brønde er salt. Paa steder som Søholmen ved Trænen, hvor havet i tungt veir gaar tvers over hele øen, bliver vandet i brønden salt, men ogsaa paa de andre fiskevær er vandet mere eller mindre saltholdigt. Salt føres ved sjødrevet ofte over øerne; det sees undertiden som et saltbelæg paa vinduerne. Saadan saltgehalt i“vandet er neppe skadelig, hvis den kun ud- gjør nogle hundrededele af en procent. Vandet i de gamle brønde betegnes ofte af lægerne som «hæsligt, fælt, svinskt». I flere tilfælde sættes en række syg- domme i forbindelse med Vandets beskaffenhed, saaledes blod- gang, nervefeber og diarrhoe. Mange brønde, som det offentlige har anlagt paa fiskeværene, holdes ikke rene, og hvor damme eller brønde er overbygget og forsynet med kran eller med pumpe, er disse ofte i ustand. Havnevæsenet har bygget nogle brønde og medicinalfondet andre. For at ophjælpe den paa mange fiskevær raadende vand- mangel, fremsatte indredepartementet i 1897 forslag om bevilg- ning til’prøveboringer i fast fjeld efter vand-paa fiskevær, hvilken bevilgning blev givet af storthinget. Boringer efter vand i fast fjeld som granit og gneis er først foretagne i Sverige efter forslag af Nordenskiöld, og der fandtes ofte vand i en dybde af omtrent 32 m. eller lOO fod. Ved disse boringer, der foretoges ved hjæp af diamantbor, udbores der huller med mindst 64-65 mm. diameter, og der indsættes da jernrør i borhullet og en liden pumpe over, hvorpaa vandet pumpes op som af en brønd. Der blev da til prøve boret en række huller paa nogle fiske- vær i Nordland, som trængte vand. Man borede til de nedenfor angivne dybder og fandt følgende mængder vand med følgende saltgehalter :
