Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/641

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

628 NORDLANDS AMT. øerne som paa det faste land, er ubrugeligt og ubebygget, og det sidste, nemlig det faste indland, benyttes alene af fjeldfinner.» Siden den tid er dette adskillig forandret, fordi bebygningen i de sidste halvandet hundrede aar delvis har trukket sig længer op i dalene, og særlig i Fauske herred er der en temmelig be- tydelig bebygning ved Sulitelma kobberværk, men i det hele bor folk i Nordland helst ved havet. Det berettes, at ved Stabbforsen iKorgen og mange andre steder i skogene der støder man paa gamle tomter eller levninger af bygningen som tyder paa, at der har været nogen bebygning hist og her, som senere er opgivet. Paa den anden side er der strækninger ude ved havet, som synes at have været tættere bebygget i ældre tid, end de blev senere. Bygderne ytterst ude mod havet, hvor der var god leilighed til fiskeri, har helt ned til begyndelsen af det 17de aarhundrede været forholdsvis stærkt befolkede. Langenes vær har saaledes i fortiden været langt mere be- bygget end senere, thi, beretter Kraj’t, her boede ved slutningen af det 16de aarhundrede 6O fiskere, og senere 2O-30 værmænd, medens dets samtlige beboere, efter folketællingen af 1825, kun udgjorde 28 personer. I fortiden kom ogsaa om Sommeren mange bergenske og trondhjemske borgere for at drive handel og gjøre indkjøb af fiskevarer. An(lenes vær var i fortiden paa grund af det her faldende vigtige fiskeri af stor betydning; det skyldte i 1661 16 vog 2îZ4 pd. og havde ialt 23 brugere. Det udgjorde ogsaa med de andre tre til sognet hørende gaarde indtil ud i det 19de aarhun- drede et eget præstegjeld, hvis sognepræst boede paa Andenes. Efter folketællingen af l825 var her kun 9 beboede brug og 55 indbyggere, hvoraf de 23 paa Lille Flandberg. Aarsagen til den daværende ringe folkemængde var den, at en stor del af stedets mandlige beboere omkom paa havet ved en ulykkelig hændelse i februar 1821, hvorved deres efterladte familier nødtes til at ud- vandre til andre egne “ Havets nærhed bestemmer endnu de fleste steder bebyg- ningen af landet; det hører i Lofoten og Vesteraalen og flere steder til sjeldenhederne, at en gaard ligger i nogen afstand fra havet, de fleste har plads helst der, hvor der er en vik, en kile eller overhovedet et sted, hvor der er landing. Denne adgang til at kunne lande med baade er som regel aldeles bestemmende for bebygningen af hele Lofotens og Vesteraalens udside, og overalt, hvor der er en havn eller et nogenlunde beskyttet sted, er der bebygget, baade med bosiddende folk og ogsaa med ror- boder til brug under skreifisket. Ogsaa ellers er bebygningen i det hele og store bestemt ved havnene og ved adgangen til havet. c