626 NOR1)I.ANDS AMT. slikkesyge, ikke været saa lidet udbredt hos kjør og faar, og vattersot var almindelig hos faar-et. Sygdommen tiIskrives daarlig og myret jordbund med slette græsarter og for liden fosforsyre- gehalt i foderet. I forening med benskjørhed optraadte paa mange steder den uvane hos kjørene, at de pattet sig selv. Sygdommen optræder fortrinsvis hos melkekjør, der s1iller større krav til fosforsyre- behovet for melkens dannelse. Sygdommen begynder med, at dyret bliver utrive1igt, med tørt og glandsløst haarlag og særlig en haard og stram hud. Dyret har tilbøielighed til at tygge paa forskellige gjenstande. Benskjørhed er vistnok mere udbredt, end almindelig antaget. Middel mod sygdommen er fosforsyrlige kraftfodermidler, benmel og knuste ben, givet paa foderet i forbindelse med lidt salt. Hestene lider af og til af kverke, luftveiskatarrh, hndudslet og slimsæklidelser. . Som «bornaske sygdom» (ce-rebrospinal.-meningitis) nævnes en sygdom hos hesten, der ikke forekommer saa sjelden. Forløbet er snigende, og sygdommen varer i uger, ja maaneder, og ender ofte med døden. Rødsyge og knuderosen forekommer ganske hyppig, men an- meldes kun sjelden. Braasot forekommer paa Trænen, maaske det nordligste sted, hvor sygdommen forekommer i Norge. Andetsteds i Nordre Helgeland er sygdommen ukjendt. Denne sygdom har efter beretninger været stationær derude aar om andet. Der er de aar, da man har mistet 10 pct. af faarebesætningerne. Mod denne sygdom er nu vakcination bragt i anvendelse. Mange sygdomme, f. eks. smitsom kalvekastning, ondartede bør- og yverlidelser, ondartede fordøielseslidelser,i hvilke andre steder i landet er til plage for landmændene, er sjeldne i Nordland. . Kvaksalvervæsenet trænges tilbage til de mere afsides fjorde, hvor de kloge mænd og koner helbreder dyrene for «busot» og «tørkesot», idet de giver dem -sine hemmelige mediciner, som oftest kun bestaar i afkog af ekebark og andre uskadelige midler. Skjønt kvaksalvervæsenet aftager, er der dog endnu en og anden, som bedrager folk og forlanger store honorarer. En om- reisende kvaksalver reiste i 1904 fra gaard til gaard i en afsides fjordbygd; hos en fattig pladsmand stillede han i fjøset straks en frygtelig diagnose paa en af kjørene, nemlig «vattersot i øinene». Dersom han ikke behandlede koen, vilde den være død i løbet af ca. 14 dage. Eieren havde ikke mærket det mindste
