FÆnH1FT. 617 affald og sjøp1anter, og disses anvendelse i stor udstrækning gjør det muligt at holde dyrene ved godt huld med indskrænket straa- fodring. Husdyrstellet har været misligt i store dele af Salten, og det gaar sent med at komme over til en god vinterfodring. I xEdf-jorden har opdræt og fodring været knap. I Ofoten har anlægget af jernbanen og an1ægget af byen Nar- vik ophjulpet fædriften i høi grad. I Rombaksfjorden, paa søndre side, var der under jernbanearbeidet god anledning til salg af melken til gode priser; dyrene kom i god foderstand, og pudsen blev saa nogenlunde. Paa nordre side er stellet paa et par gaarde nær daarligt, med knappe foderbeholdninger, skidne og magre kjør. I Herjangen og Herjangsmarken er det almindelig bedre, og her bliver delvis anvendt kraftfoder, hvad der er en følge af meieriet og melkesa1get til Narvik. De sidste aars daarlige fiskerier har bevirket, at selv i Vester- aalen er det jordbruget, som er hovednæringen, ikke fiskerierne. De leverede melkemængder til meieriet paa Sortland er be- tydelige “ I strøget fra Sortland og sydover er stellet med kreaturerne meget pent. Fra Sortland og nordover er ogsaa paa mange gaarde godt stel, men dog mere ujevnt. Paa Hinnøsiden er, naar und- tages Roksø og dele af Sigerfjord, stellet ikke rart; der er knap- fodring, paa enkelte steder sultefodring. Kvægavlen i Lofoten har taget sig dygtig op i de sidste 10 aar. Meierierne har givet forstaaelse af kvægavlens betydning, naar jorden dyrkes paa en forstandig maade. Heste. I Lofoten og paa øerne er der eller har der været bitte smaa heste. Disse smaa heste er vel oprindelig af samme race som de smaa heste paa Færøerne og den islandske hest, og denne igjen stammer vel fra den norske fjordhest, saa at de alle er i s1ægt. Hestene paa Færøerne, ialfald saaledes som de var for nogle aar tilbage, er saa besynderlige, at man studser, første gang man træffer dem paa vandringerne der. De er bitte smaa, meget mindre end de smaa islandske heste, og forsynet med et langt ragg over hele kroppen, saa de faar et underlig vildt og lurvet udseende. De er ikke i hus hele vinteren, og derfor er de for- synet med en pels til beskyttelse mod det ublide veirlig. Paa øer, der ligger langt ude i havet, og hvor der er ulændt, men ikke saa koldt om vinteren, gaar hestene tildels hele aaret ude, og der bliver hestene smaa, langraggede dyr og afpassede efter de naturlige omgivelser. Slig som færøhesten er eller var, ialfald for 20 aar siden, O .
