606 NOnm.ANns AMT. MeII( Og 111eie1’ie1’- Det gjennemsnitlige melkeudbytte pr. ko i liter angives i den officielle Statistik saaledes: - Gjem2emsnitligt melkeudbytte pr. ko om aaret . in D p. .
For de g:t(;1:åsfg1egtr1edende j overhovedet-
1)1mm. l e p -- W e aa p61ss6--90. l 1s91-9s. ï?;’(§îj ] 1sse-9o. 189l-95. W . :-å-T::-Î:-å-:?*V;Z -- - “ Ë„ „ÎJ„Z„ C „ „ W-“ ““-”- i W -Z “ ,;]W --ỳ f I‘Ift3P. 1.1cc1-. I.1æc1-. 1.11.cx. I.1cc1-. “ Liter- Søndre Helgeland . . p 1 543 2 O49 l 547 1 O94 1 411 1 075 Nordre Helgeland . . p. I 350 l 625 l 563 p 85O l 037 933 S1x11c11 ....... p 1 68s i 1 Ö3o 1 å26 l 1 141 996 9s9 Lofoten og Vesteraalen W 1 452 1 467 1 479 1 0O9 1 O32 p 1 028 Gjennemsnitsudbyttet af en ko angaves saaledes: 1875 .... 900 liter 1880 . 948 » 1885 . 1028 » 1890 . l O18 » 1895 . l lO3 » 1900 .... 987 » Melkeudbyttet pr. ko skulde efter dette være gaaet tilbage med ca. 100 liter pr. aar mellem l895 og 1900. Dette er imid- lertid i strid med, at 31 herreder angiver, at melkeproduktionen er tiltaget, 4, at den er uforandret, og kun 2, at den er af- taget. Opgaven for 1895 er vistnok for høi. Melkeproduktionen er øget. Melkemængden, som indmaaltes til de 7 i 1895 oprettede meierier, var 879776 Iiter, de samme meierier har modtaget i 190O 1606186 Iiter, eller forøgelsen er over 90 pct. Melkemængdens forøgeIse hidrører naturligvis derfra-, at antallet af leverandører er forøget, men nogen formindskelse af melkeudbyttet pr. ko har neppe fundet sted. Det er vel saa, at før meierierne kom, var det faa, som vidste, hvad deres kjør melkede i aarets løb. Prisen for en liter nysilet melk i Nordland sættes til 11 øre i den officielle statistik. Dette er vistnok for høit, 8-9 øre er vel den almindelige pris udenfor byer og fiskevær. I Nordlands amt var ved tællingen i l90O 49 063 melke- givende kjør, som gjennemsnitlig gav 987 liter melk pr. aar eller tilsammen 48425181 liter melk i 1900, hvad der giver 318285 liter melk pr. 1000 af amtets 152144 indvaanere, eller O.872 liter pr. dag pr. individ.
