JoRnBRUG. 587 væsentlig af myr. I ]yøtta er der ikke meget jord, som med fordel lader sig dyrke. Alstahaug har dyrkbar sandjord, lerjord og myrjord. Herø har en hel del myrjord. Ve.fsen herredsstyre antager, at der er 50-1O0 00O maal dyrkbar lerjord og sandjord, men mest myr. Hatjjelddalen har overmaade meget udyrket mark, muld, sand og grus. I Nordre Helgeland har Dø)mes, Nesne, Lars og Melø udyrket jord, lerjord, sandjord og myr. Mo har dyrkbar jord i stor ud- strækning, mest sandjord, dels finere, dels grovere; dernæst myr- jord og nede i bygden dels ler, dels lerblandet sand- eller muld- jord. I Trænen og Rede er ikke meget dyrkbar jord. I Salten fogderi er i Gildeskaal meget dyrkbar sand- og myr- jord; Bodin har et stort udyrket areal, mangedobbelt af den dyr- kede jord, hovedsagelig myr og muldjord. Skjer-stad og Fan-ske har svære myrer, ler, sand og muldjord. Nei-dfolden, ]1)erringø og Sø“rîfolden har endel ler- og sandblandet muldjord. Steigen har en mængde udyrket jord, som med fordel maa kunne dyrkes saavel paa fastlandet som især paa Engeløen: det er myr og muld paa lergrund; dog forekommer ogsaa betragtelige strækninger af muldjord paa sandbund, især skjælsand. Hammerø har 25 OOO maal sandjord med underlag af ler og myr. Lødingen har mest sand- jor(l og myrjord, men ogsaa tildels lerjord. TÊysj)ord har udyrket jord, hvoraf en del antages at kunne dyrkes med fordel, mest sandjord. I Emne-G overgaar den udyrkede jord i udstrækning langt, antagelig flere gange, den dyrkede og plogvendte jord; det er mest myr og sandjord, men ogsaa forvitret fjeld paa kalksten, skifer, glimmerskifer, rød muld og muldjord. Navnlig i Ballangs- marken er der vidtstrakte marker med udmærket jordbund, som hen- ligger uopdyrket. Store rydningspladse er der i Ballangsmarken i Evenes. Her er en stor sammenhængende strækning af ud- mærket jord. Ved udskiftning kan disse pladse udlægges til anseelige gaarde, skikkede for kvægavl. De nuværende brugere er for det meste finner, som forSømmer landbruget og husdyr- stellet. I .Z1nkenes er adskillige tusen maal dyrkbar jord, sand- holdig muldjord. I Lofoten og Vesteraalen fogderi har V(erø mange maal udyrket jord, sandjord og myrland. Flakstad angiver antagelig 100 00O maal sort muldjord, et tal, som synes stort. I Buksnes antages 4000O maal at kunne dyrkes med fordel, jordsmonet angives som muld og myr. I Borge er antagelig Ve af den hele dyrkbare jord udyrket, dels sandjord og for en del myrjord. I Gimsø er den overveiende del af det dyrkbare land udyrket, mest myr og muld- jord. I Vaagan er endel myrstrækninger. I Hadsel er den største del af den dyrkbare jord udyrket, paa de dyrkede steder er der mest sand, myrerne er mest udyrkede. Sortland har en hel del
