58O NORDLANDS AMT. frøet har været brugt som bedste surrogat for kaffe. Kvitfegre eller maure naar op til Finmarken, og roden bruges til rød farve paa tøier og garn. Frismegras eller gulfegre gaar til polar- Cirkelen, og rod og blomster har været brugt til farvning. Hyll gaar til Steigen, som har været det nordligste sted, hvor den har været dyrket; ogsaa druehyll holder sig i Steigen, paa Grøtø bliver den op til 3 m. høi og giver moden frugt. Liguster vokser i Alstahaug, men langsomt, salvie gaar til Alten, bel1a- donna vokser lige til Steigen. Busleik eller flismegras gaar til Finmarken og har været brugt som surrogat for the og kaldt europæisk the. Tættegras eller mjeltekross gaar til Finmarken. Finmarkspors eller finnethe er almindelig i Finmarken, men er ikke udbredt i det sydlige Norge. Bladene er brugt som surro- gat for humle og mod væggelus. Karve er almindelig vildt- voksende og gaar til birkegrændsen og høiere. I Sa-ltdalen pleiede man omkring 1820 til frokost at drikke the af karve eller af bladene af tyttebær. Annis har givet modent fra paa Græsholmen i Trondenes. Kvannerod eller angeliCa er meget alminde1ig. I Nordland spises stilkene af angeli(“a, idet bladene fjernes, og stilken flaaes; man kan ogsaa sylte de skræl1ede stilke med sukker. Finnerne spiser ogsaa meget angelicastilke, og de bruger ogsaa de unge blomsterskjærme, som hakkes og koges med renmelk til en grød, som fyldes i renma-ver og hæn- ges op til tørring til vinterbrug. Angelica er brugt i Nordland som et godt middel mod skjørbug, og i 1740 samledes en mængde kvannerod, som blev tørret og malet og blandet med mel til brød. Flere gaarde har navn efter kvannen, saaledes Kvanbækli og Kvandalen i Ranen. Kvandalen heder ogsaa en gaard i Skjerstad og en i Vefsen. Vildvin kan holde sig langs kysten lige til Steigen. Berberis har holdt sig godt i en aarrække ved Steigen præstegaard, men giver ikke moden frugt. Engkarse vokser vild lige til Fin- marken. Cochleare eller skjørbuggræs er almindelig lige til Fin- marken og var tidligere med held anvendt mod skjørbug. Peber- rod maa i de nordlige egne af landet mindst staa 2 aar, før den kan nyttiggjøres. Karse kan dyrkes overalt. Vaid vokser nær Bodø. AakerSennep er almindelig som ugræs i kornet; ogsaa sennep kan forekomme i kornagrene. Augnagras eller augblad gaar til Finmarken, og bladene er brugt til tættemelk; angnablom eller haustsymra, ogsaa kaldt jaablom, gaar til Finmarken, den har tidligere været brugt mod øinesygdomme. Lin har tidligere været dyrket lige til Skjervø. Gauksyre er almindelig lige til Tromsø. Asparges er forsøgt ved Nordlands landbrugssko1e, men stilkene, som kom frem i slutningen af juni, blev saa trænede, at de ikke kunde spises.
