Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/587

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

574 NORDLANDS AM’I’. N. C. SChuPaeh omtaler havedyrkningen ved Bodø og siger, at de almindeligste havevækster naar temmelig fuldkommenhed. Bringebær og ribs modnes stedse, stikkelsbær stundom. Egent- lige frugttræer trives derimod ikke I den senere tid er der anlagt flere haver omkring Bodø, skjønt det er forbundet med adskilligt besvær at værne om ny- pla11tningerne. I Bodin Sogn er den før nævnte have ved landbrugssko1en. Her er udplantet mange bærbuske og andre buskvæskter til for- søg. Af kjøkkenhavevækster dyrkes ikke lidet for salg, og en planteskole for træer og buskvækster, der egner sig til dyrkningi Nordland, er anlagt. Høsten l897 opførtes et væksthus, som for tiden vistnok er det nordligste i sit slags. Nær landbrugsskolens have er der andre haver, som paa Grønaasen og paa Sommerro. Disse steder ligger meget lunt, og vegetationen er frodigere end ved Bodø, og haverne er bedre tilvoksede. D Ved Sulitelmaselskabets anlæg paa Fagernes, 13O m. o. h., er der haveanlæg, som endnu er nye. Den bekjendte have i Steigen skal senere omtales under for- søgshaver ligesom nogle haver i Lofoten. I Vesteraalen er der nogen havedyrkning i senere tid paa Stokmarknes, Melbu og i Øksnes. I en have paa Stokmarknes forekommer ask, alm og løn. Ved Melbu er en park med nok- saa mange træer. Af buskvækster holder sig syrin og snebær. Førsøgshaver. Professor Srhúbeler har ladet foretage en række forsøg paa forskjellige steder i a-mtet og paavist, at en hel del planter, som har sit hjem paa sydligere bredder, under gunstige omstændigheder kan vokse og blomstre og tildels sætte frugt i Nordland. En hel del af disse iagttagelser er, som berørt, plantegeo- grafiske mærkværdigheder, og i sin almindelighed tør det vel siges, at det kun er de haardføre planter, som med fordel kan dyrkes i Nordland. Blandt de steder, hvor der er foretaget en række forsøg med planter, skal først og fremst nævnes Steigen præstegaard, Laske- stad, i Steigen herred; videre er der en del iagttagelser fra Lofoten, dels fra Kabelvaag og dels fra Flakstad, og endelig fra Tys- fjorden. - ’ Mest bekjendt er den række forsøg, som er foretaget af provst I. WisløZfi Steigen. Steigen præstegaard ligger paa den sydlige del af den 15 km. lange ø Engelen Den har en fortrinlig beliggenhed mod syd og er beskyttet mod de kolde nordenvinde ved de to bag gaar-