Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/578

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

.1oHnBBUG. 565 regning ved at lade sig leie til at deltage i fiskerierne end ved at tage fast tjeneste. U I 1845 svarede amtets kornavl til 92 hl. bygværdi for hvert lOO indbyggere, og i 1875 udgjorde den 85 hl., i 1891 73 hl. og i. 19OO 42 hl. Paa de 30 aar, nemlig fra 1845 til 1875, øgedes produk- tionen af poteter til over det firedobbelte, men ogsaa folkemængden øgedes. Medens der i 1845 produceredes 1.4 hl. for hvert individ af folkemængden, var produktionen i 1875 naaet op til 3.6 hl., i 189O var den 1.2 hl. pr. individ og i 19OO 1.0 hl. “ - Nordlands amt oprettede l854 en landbrugsskole paa Søvik i Alstahaug; den blev i 1858 flyttet til Bodø, i 1864 til MClb2l i Hadsel og blev nedlagt 1870. I 1889 besluttedes oprettelse af en ny skole. Amtet kjøbte den betydelige eiendom Bodø gaard, og da Staten indgik paa at udrede de aarlige løbende udgifter, mod at amtet stillede den bebyggede gaard til skolens dispo- sition, blev læreanstalten der sat i virksomhed fra 1ste januar 1893. Den til landbrugsskolegaard indkjøbte del af Bodø præste- gaard beta1tes med 52 400 kr., hvortil kom for indløsning af kommunens eiendomshuse 2000 kr. og for sognepræstens eien- domshuse 600 kr. Tilsammen kostede altsaa eiendommen 55 00O kr. Store fremskridt er gjort ved oprettelsen af meierier. I fiSkeværene var det for 30 aar siden umuligt at opdrive meIk. Nu har meierierne overalt sine udsalg, hvor befolkningen samles. Følgerne af mislige aaringer bliver nu mindre følelige ved de forbedrede færdselsmidler, der letter adgangen til at forsyne Nordland med korn fra andre egne, medens hurtigruterne tillader forsendelse af ferskt kjød til byerne søndenfor og saaledes hindrer det stærke prisfald, som vilde være uundgaaeligt efter stærk reduk- tion af besætningerne som i 1900. U(Ibyttet af jO1“(IbI’I1get. Efter den hele mængde udsæd, som er anvendt, og efter udsæden pr. maal lader det areal, som er benyttet til agerland, sig beregne. Nedenfor (pag. 566) angives den gjennemsnitlige udsæd pr. maal, avl pr. maal og foldighed i 1900. Det kan erindres, at foldigheden vistnok gjennemgaaende er angivet for høi, saa ud- byttet i det hele bliver noget for stort i den officielle statistik. Det angivne udbytte af hø i Salten, 550 kg. pr. maal, er vistnok for stort. ’Udsæden af den enkelte kornart, udsædens størrelse pr. maal og det besaaede areal er angivet i nedenstaaende tabeller (pag. 567 og 568). W - I M