JoBDBHuG. ø 561 end i l723. Imidlertid har udsæden i Lofoten i 1855 været 4 gange saa stor, som den var i 189O. De lave priser paa korn er vel den væsentligste aarsag til kornavlens tilbagegang. Aarene 174O, 1741 og 1742 var slemme uaar, og fra 1742 og 1743 ha-r man efterretninger om jordbruget i Nordland fra major S(:hnitler. Han beretter, at i de sydlige fogderier saaedes -byg, halvbyg eller byg blandet med havre, og ved sjøsidenW noget havre, men oppe i landet i fjeldbygden og i de nordlige fogderier kun byg og halvbyg; thi sneen ligger her længere ud paa vaaren og kommer tidlig om høsten. Noget rug avledes i gode aaringer. I de søndre fogderier skulde man tænke, at jordbrugene i gode aar skulde komme ud med byg og halvbyg; men de behøver rug og malt fra kjøbstaden. En tønde sæd gav efter Schnitler i gjennemsnit 4 fold. I Nordland, heder det, spiser indbyggerne rugbrød, hvortil rugen faaes fra Bergen; dette Var ikke brugeligt i Trondhjems amt, hvor havrebrød konsumere(les. Videre beretter SC]mitler.- Der dyrkedes byg og byg blandet med havre og ved sjøsiden noget havre og rug, dog knapt saa meget, at de i gode aaringer kommer ud med det; nord- ligst i Nordland, siger han, kan folk hjælpe sig alene med fisk og vand, naar de ikke ror ude paa fiskeværene, hvorfor de her kun behøver lidet korn. I haarde aarringer tog indbyggerne sin tilflugt til furubarken, hvor de kunde faa den; der vokser sydligi landet et slags græs i ageren iblandt kornet, som kaldes ækker; det tøi-rer de og maler med hakket halm; med dette i Stedet for brødet og med fisk opholder de livet og drikker det vand, som fisken koges i, kaldet fiskesød eller fiskesyd. I fjeldlierne og i skogmarken vokser et slags græs, kaldet syre, l finger langt og 2 tverflngre bredt, af en syrlig smag, som ikke er uangenem; det plukkes om sommeren i høonnen og koges i vand, pakkes i tønder ligesom surkaal; om vinteren varmer de den op i melk og spiser den. Fjeldfinnerne har først brugt denne spise, og siden har de norske fastboende sjø- finner, især i disse haarde tider, lagt sig efter samme, Samler tønder og kar fulde deraf og nyder den vinteren igjennem. Poteter dyrkedes som havevækst i 1774 i Helgeland, og paa Skjerstad præstegaard i Salten alleredei aarene 1761-7O. Biskop M. B. Krogh beretter i Topografisk journal 18Ol -1802: i «Foruden den ringe kornudsæd, saaes her ikke af bonden i almindelighed andet, som kunde komme til hjælp i husholdningen, naar jeg undtager en liden del næper eller roer hist og her. Potatos findes meget sjelden, og maaden at behand1e dem til 36 - Nordlands amt I.
