5ð8 NORDLANDS AMT. jordbruget. De store aar-lige fiskerier giver vistnok disse bygder indtægter, men fiskerierne har været usikre, og et aars feil- slagent fiske kan bringe en gaardbruger i større økonomiske van- skeligheder. Dal- og fjordbeboerne kan ikke bøde paa tabet ved at deltage i andet fiske som kystbefolkningen. De vil efterhaan- den ufrivillig høre op med at reise paa fiske, og hertil bidrager, at bergværksdriften paa sine steder har lagt beslag paa mange ..folk, og den lettere afsætning ved hurtigruter, Salg til bergværkerne, anlæg af meierier har g;jort, at priserne er steget, og produkterne kan omsættes i penge, ligesom fisken. Til jordbrugsdistrikterne i Nordland kan henregnes en hel del gaarde langs kysten og paa øerne, hvor deltagelse i flske hele aaret falder besværlig, og hvor jordbruget maa blive hoved- næringen. I indlandsdistrikterne paa Helgeland har udstykningen været ubetyde1ig. Stærkere har delingen været i Søndre Helgelands fjord-, kyst- og ødistrikter og stærkest i Brønnø og Vik herreder. I Nordre Helgeland har delingen i de fleste herreder været liden. I Beieren, en typisk dal- og fjordbygd, har været stærk deling. Jordens udstykning har været ringe i flere af herrederne i Søndre Salten. I Tysfjorden, Evenes og Ankenes er gaardene blevet stærkt delt, og i de to sidste herreder spiller jordbruget en vigtig rol1e. Paa de fleste steder i Lofoten og Vesteraalen er jorden meget opstykket; i et par herreder er næsten alle gaarde delt. I Buksnes herred er den gjennemsnitlige matrikulskyld pr. gaard større “ end i noget andet herred inden Lofoten og Vesteraalen fogderi. Dele af Buksnes og Borge ligger i saa- vidt store afstande fra sjøen, at de ikke er et egentlig fiskeri- distrikt. W Der er nogle ældre meddelelser om jordbruget i Nordland. Efter SChmmebøl synes man ikke at have dyrket korn i Lofoten og Vesteraalen i 1591. I sin beskrivelse af nævnte landsdele fra 1591 ytrer han vistnok med nogen overdrivelse følgendeV: Til alle disse forskrevne gaarde er hverken ager eller eng. Her saaes ikke en næve fuld af korn, men de slaa alleneste noget lidet gres, som de kunde holde 5 eller 6 kiør med, dog fødes og hol- des deres fæ vinteren over alleneste med molle, det er torske hovet, tang og ryggene af fisken; dette sies til hobe og gives fæet at æde, og dette kalles af alle folk her hos os: molle. Det andet land er intet uden store morasser, mos, steen og- unøtten mark, som jngen er gavnlig eller nøttig uden biørne og erne og andre vilde dyr, som meniskene plager paa deres fæ,. faar og gieder. Videre heder det: Udi disse tre præstegjeld, som er Lofoten
