JORDBHUG. ð47 “ Ager og eng 1 pct. af herredets au-eal. x Bodin . . . . i . 1.7 Gildeskaal . . . 1.7 Kjerringø . . 1.6 Hadsel . . . 1.5 Evenes . . . 1.5 Rede . . 1.4 Øksnes. . . I.4 Tjøtta . . . 1.8 Vaagan . . 1.3 Sortland . . 1.1 Hemnes . . 1.0 Dverberg . . 1.0 Velfjorden . . l.O .Hammerø . . . O.8 Fauske. . . O.8 Vefsen . . . O.8 Mo . . . . 0.7 Bindalen . . O.6 Sørfolden . . O.6 Lødingen . . O.6 Beieren . . O.6 Nordfolden . . O.6 Saltdalen . . O.4 Ankenes . . . O.3 Tysfjord . . . . 0.3 Hatfj elddalen ........ O.2 Der saaes mest byg i Nordland; dernæst havre, lidt rug og blandkorn. Udsæden af hvede er ikke nævneværdig. Ved siden af byg er poteter den vigtigste udsæd, og de arealer, over hvilke byg og poteter saaes, var i I9OO lige store. I Nordland dyrkes ikke erter. Den udsæd af erter, som angives, saaes til grønfoder. Det samme gjælder ogsaa for en mindre del af bygsæden; ogsaa den høstes til grønfoder og ligesaa delvis havren. Blandkorn dyrkes ikke til modning i amtet. Det areal, hvor byg dyrkes, er mere end dobbelt saa stort som havreagernes areal, og dyrkningen af havre aftager stærkt mod nord; medens udsæden af havre i Søndre Helgeland er over 2800 h1., er den i Salten kun 532 hl. og synker i Lofoten og Vesteraalen til 47 hl. i 1900. Havre mis1ykkes oftere end bygget, og den maa hyppig skjæres, længe før den er moden. Nordgrændsen for dyrkning af havre kan sættes ved 69 til 69.50.
