JORDBRUG. 533 som statsskoge, har almuen kun brugsret i de 9. Forandringen er af gammel dato. I 1772 bestemte rentekammeret, at kun indbyggerne i Salten, Lofoten og Vesteraalen skulde af Beierens almenningsskog hente tømmer til jægter og mindre fartøier samt al anden trælast, og derhos bevise sin trang til samme. Amtmanden eller fogden ud- færdigede bevilling, og tilsynsmænd passede, at bevillingen ikke overskredes. Al ulovlig hugst skulde straks arresteres. Ved kgl. resl. af 17de februar 1777 blev denne ordning approberet og rekognitionen udstrakt til det hele amt, for bedre at bevare skogene. I l781 blev rekognition krævet af almenningerne i Ofoteu, Ham- merø, Engelø, Ledingen, Fo1den, Beieren, Saltdalen, Tjelsund og Bodø. p For lettere at kunne opkræve rekognitionen blev efter forslag af amtmand Hegge i l792 bestemt, at rekognition for al slags skogshugst, brænde og tømmer (undtagen til jægter) skulde be- tales, naar udvisningssedlerne udstedtes af amtet; dog blev le11s- mændene bemyndigede til at udstede bevillinger til hugst i fog- deriets nordlige fjerdinger. Om disse bestemmelser gjaldt lige meget for den til almen- ningen grændsende eller i samme bosiddende almue Som for uden- bygds folk, er uvist. ’ I 1808 blev 67 almuesmænd aktionerede for ulovlig skog- hugst i Beierens almenning. De skyldige dømtes til dobbelt skadegjæld og landnam, men gjerniugen betragtedes ikke som en tyvsforbrydelse. Først i 1855 fældte høiesteret 2 rydnings- mænd og l gaardmand, der havde hugget til Salg i almenningen, for tyveri. Aktor gjorde for høiesteret gjældende, at samtlige statsalmenninger i Nordlandene «er at betragte Som Statens pri- vate eiendom, hvori de omboende bønder ikke har nogen brugsret, men hugst kun foregaar efter bevilling af amtet og imod afgifts svarelse til statskassen». Om høiesteret har godkjendt denne paa- stand, vides ikke, da voteringen ikke er offentliggjort Saadan er Stillingen nu. At Staten juridisk seet oprindelig ikke har havt nogen større ret til almenningerne i Salten end til almenningerne ellers i landet, er hævet over tvivl. Men den skjærpede kontrol og rekognitionsbudet førte til, at Staten imod loven har tilegnet sig en fuldkommen eiendomsret over almen- ningerne i Salten. Almuen er berøvet den ældga1nle og betyd- ningfulde rettighed til uden vederlag at bekomme skog til gaards- fornødenhed. Da denne uret er saa gammel som 1O0 aar, vil almuen neppe gjennem domstolene atter kunne komme til sin ret efter N. L. 3-12-6. Nutildags har vel almuen ikke engang adgang til at tage brændeved uden vederlag.
