Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/531

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

518 NoH1)1.AN1)s AlÖ1T. amt, pag. 148 flg. Godset paa Helgeland kom snart fra den Irgenske slægt Allerede 1678 fik den trondhjemske kjøb- mand LorentZ Mortensen Angell sig udlagt af Irgens’s gods paa Helgeland en større del til en værdi af 20 620 rdlr. 5 skilling. Lorentz Angell døde l697, og hans arvinger havde da i be- gyndelsen af det l8de aarhundrede størstede1en af det Irgenske gods paa Helgeland, tilsammen ca. 521 vog, medens resten af godset, ca. 71 vog, omtrent samtidig kom til den hollandske baron de Petersen, der i samme tidsrum var kommet i besiddelse af den del af Irgens’s gods, som laa i Tromsø amt. Overhove- det synes Irgens’s enke, den rige hollandske d“ame, Cornelia Bik- kers, ikke at have holdt paa mandens vældige jordegods i det nordlige Norge, men snarest muligt ladet det afhænde. Baron de Petersens del af Irgensgodset var en tid bortfor- pagtet til Jørgen Sverdrup, som boede paa Nordherø i den første fjerdedel af det l8de aarhundrede. Dattersønnen, Jørgen Sver- drup Hersleb, der boede paa samme gaard, eiede i 1800, sammen med de Angellske stiftelser, et jordegods paa ca. 184 vog. Senere blev Petersengodset paa Helgeland solgt til Johan H‘ðid i 1752 og 1754. Johan Hvid boede paa Vivelstad paa Helgeland, og fra hans enke, som først havde været gift med proprietær Frants IZVinter, gik gaarden og endel af godset over til hendes søn, proprietær Nils Winter, som eiede et jordegods paa 83 vog ved begyndelsen af det 19de aarhundrede Af andre jordegodser kan nævnes det Brodtkorbske, hvis eiere har boet paa Tjøtta paa Helgeland fra omkring midten af det l8de aarhundrede. Det udgjorde i 1861 tilsammen 380 eien- (lomme, der senere er delt og en del solgt. Tjøttagodset er dele af det Irgenske gods. Datteren af ovennævnte Johan Hvid paa Vivelstad blev nemlig gift med Nils Bordtkorb, justitsraad og sorenskriver paa Helgeland. Han boede paa Tjøtta fra 1767 og er stamfaderen til de senere eiere af gaarden og godset, hvilket han for en stor del arvede med sin hustru. Før hans tid boede paa gaarden proprietær Peter Dass, som senere omtales under almenningsvæsenet, og som var sønnesøn af den bekjendte Nordlandsdigter af samme navn. Hans jordegods blev paa auktion i 1767 solgt til Jacob Coldevin; godset laa i Vefsen, Hatfjelddalen og Ranen og er nu solgt til brugerne og skogen til staten. Dønnesgodset bestod i midten af det l8de aarhundrede af ca. 268 vog; det har nu været i den Coldevinske slægt i et langt tidsrum, idet oberstløitnant Isaa(-h Coldevin noget efter l75O blev gift med datteren af den daværende eier af Dønnes gaard Hans Tønder-, hvis bedstefader amtmand Peder Christophersen Tønder i 1691 eiede et jordegods paa 2Ol vog; hovedgaarden Dønnes,