NATUHL1G BES1(AFFENHEn. 39
Natuu-lig beskaffen-1hed.
La1Id8kab01’11e8 Im1“aItter. Nordland har ved kysten en mængde større og mindre øer, holmer og skjær; der er fjord- bygder med tilstødende dale, og saa er der høifjeld, ofte med bræer og alpeformer. I det hele og store er Nordlands eller det gamle Ha.logalands natur forskjellig fra kyststrækningerne baade søndenfor og nor- denfor. A Lange kysten af de trondhjemske amter opover til Nordland er der vistnok ogsaa skjærgaard udenfor og fjelde og fjorde indenfor. Men øerne er lave og fjeldene for det meste ikke særlig høie og har ikke iøinefaldende former, saa der langs denne kyst i Søndre og Nordre Trondhjems amt er som regel ensformige scenerier. Langs Nordlands kyst er der stadig vekslende former; nye mærkværdige profiler dukker uafladelig frem. Saa endelig langt nordligt og østligt i Finmarken afløses denne nordlandske natur af en steil øde kyst med næringer uden skjærgaard, et fjeldland af helt anden bygning og med helt andre former. Ved grændsen sydligt i Nordland bliver skjærgaarden en anden. Det er ikke længere blot lave, golde holmer i ringe høide over havet, men ogsaa store øer med mærkelige fjeldformer. Paa øer eller helt ude ved kysten ligger vidt bekjendte fjelde som Torghatten med hullet tvers igjennem, de Syv søstre, Hestmanden, Lovunden, Trænen og længere nord Skotstinden, Ste‘ig- bjergef, I-[anekammen, Præstekonen, H ammerøskaftet, Tilthornet og frem- foralt Loj“otens tinderad. e Det er en glanggrækkeggøger4 af eiendommelig form, som ligger paa kyststrækninge;1gaf;gNordlaiZdgsggamJ. Ellers er det sædvanlig saa, at de eiendommeligste tinder og fjeldformer maa søges inde i landet, i dalene eller de trange fjorde, medens de udenfor liggende øer oftest har en tilrundet form eller en form uden særpræg. I Nordland er der derimod ude paa mange af øerne en række af mærkelige naturdannelser og fjeldformer, til hvilke der ofte knytter sig sagn. Flere af disses større øer som Vega, Al-sten og den store Hinnø har dyrkede bygder, og de gjør ofte indtryk af at være fastland. De mo indre øer, holmer og skjær ligger gjerne længst-ude i havet foran de større. Fra leden sees ““ofte“st det bedste af kyst- isî:î-‘aÎ3Êñingen. “’ “Kysten er som regel nøgen; men la-ngs sundene og fjordene
