JonDBHUG. 505 Bitterstadni Hadsel og Myre og Høidal i Øksnes er givet i bod for forgaaelser af lignende art. Om mange af gaardene heder det, at de er givet til erke- stolen, om eukelte, at de er «sjælegave». Om henved 30 gaarde oplyses det, at de er skjænkede af navngivne mænd eller kvinder. Om gaarden Strømme i Bø oplyses det i et diplom fra det 14de aarhundrede, at den er skjænket til kirken, mod at bonden, som eiede den, skulde have frit ophold hos presterne i Hadsel og Bø. Erkestolens vældige jordegods laa spredt over det hele amt fra Bindalen til Andøen, fra de ytterste øer, som Trænen og Værø, til de inderste fjorde, Som Hals i Vefsen og Virek Ofoten. Afgifter og ydelser af jordegodset er af forskjellig art: smør rodskjær og tran (lyse). Til mange gaarde ligger herligheder, saasom skog og flskeelve, dun- og ægvær, rorvær og sælveide. Vor tids kjendskab til dette store gods, som tilhørte erke- stolen, og hvis indtægter oppebares af den norske kirkes primas, hidrører fra erkebiskop Aslak Bolt, som i sin embedstid mellem aarene 1432-1449 lod optage en fortegnelse over gaarde og andre herligheder, som tilhørte erkestolen i Nidaros; denne for- tegnelse kaldes sædvanlig Aslak Bolts jordebog. Haandskriftet, som hørte til det erkebiskoppelige arkiv i Trondhjem, tog den sidste erkebiskop Olav Engebretssøn med sig, da han i 1537 flygtede til Nederlandene, og det kom senere til Kristian II’s arkiv. Da dennes datter Dorothea blev gift med kurfyrst Fredrik af I§falZ, kom det til I-Ieidelberg, hvor disse arkivsager i en lang tid laa, indtil de med det heidelbergske arkiv kom til Miinchen. Den baierske regjering gav de nordlige lande disse mauuskripter til- bage i 1830, og blandt disse miinehenske arkivalier tilfaldt blandt andre manuskripter Bolts jordebog Norge; den opbevares nu i rigsarkivet. Efter dette manuskript har professor P. A. Munch i l852 udgivet Aslak Bolts jordebog. - Følgende gaarde nævnes i nysnævnte jordebog, og eiedes helt eller delvis eller med nærmere bestemte rettigheder af erke stolen: I Bindalen herred: Skar-tastaðir (Skarstad), Reitavellir (Røit- vold), Vikingsstaðir (Vikestad), Y:r?ning (Øksningen), VatZáss (Vass- aas), Helgastaðir eller Helgusfaðir (Helstad), Staføy (Stavøen), Lan- (Iir (Lande), Har-ðangr (Harangen) og derhos de forsvundne gaarde Hegraholt og «Hælanæss». I Vik herred 12 gaarde: Friðlei-fsstaðir (Frilstad), Hvaløy (Kvaløen), Sand (Sund), Vágr (Vaag), Sandar (Sande), Steinn (Steine), Vik (Vik), af Sømpnhoj’de (Sømhoved), af Sæmnese (Sømnes), Brekka (Brek), Bær (Bø), G‘1(jötheimr (Grottem), Dal-ir (Dale). I Brønnø herred 9 gaarde: Eiðar (Eide), Torgar (Torget), «aj’ nørdra Husom» (Nordhus), Fyellarsøy (Fje1søen), Rauðhella (Rød-
