vASnnAo. n 497 Ejæreelven, Ryetvat“n, Ser-uatn, Stor-vatn og Lillevatn i Kjerringø er rige paa ørret og røyr; der er ogsaa laks i disse vande Der er mange fiskerige vande i Sørfolden, saaledes Sildpoll- valH, Hopvatn, Laksaavatn og Lummervatn. Der er ørret og røyr. I Ledingen er elve og vande ikke særlig fiskerige; Almen- ningsvatn og Aasjor(lvatn er fiskevande. I Steigen er der fisk i alle de større vande, saasom Gyndel- vatn, Skaanland.s“uatn, Ixilandsvatn, Dypingsvatu, Holmaakvatn, Nons- vafn og Va“s-dalsvatn, men ferskvandsfisket er ikke af betydning Aal forekommer i Gyndeluatn og Skaanlandsvatn. I elvene og vandene i Hammerø findes ørret, røyr og aal. Der er mange fiskevande, men ingen er særlig gode. I Skutm“k- vom er der meget aal. Var-pvaln i Hammerø er et godt fiskevand. Flere vande og elve i Tysfjord er rige paa fisk. Det l1eder, at der i Indre Tysflord er 1aks, ørret, røyr, gjedde, abbor og sik; gjedde, abbor og sik vistnok i de vasdrag, som har afløb til Sverige. Det heder, at i Stedfjorden og i Grundfjorden er der ikke fisk i elvene. E1ve og vande med fisk er i Tysfjord Rusvikelven og Nedre Rusvilmatn, Pollenelven, øster-dalselven, Baugevam, Øvre og Nedre Sør- flordvat-n og Storaaen (udenfor Kjøbsvik) i Indre Tysfjord. I Mandfjord er Muskeelven og Mandj)ordelven, Storm-atn og Lille- valn fiskevande. I Hellemofjorden er der fisk i NZjallajokka, Raukajokka, Helle- mobotnvatn, Kossajavrre, Nordbugtvatn. Dr-agsvøtn er rige paa fisk, ligesaa Dragselven, vandene i Forsaaelven og Sandvaln. Der er mange fiskevande i Tysfjord, og Kilvatn paa grændsen mod Hammerø er et godt fiskevand. Fiskevande i Evenes er Storvatän i Raandalen, Bør-vatn i Balangsmarken, ØsI“ervikvatn i Lenvikmarken, Lavangsvatn og Lang- vatn og desuden mindre vande som Grundvat*n og Djupvatn i Balangsmarken. De fleste vande, ialfald i de lavere strøg, er grunde; næsten alle disse er fiskerige, saaledes Strandvafn, Regndal.s-vatn, Laksaa- vatn, Sfopaalvatn og Saltvam. Det er ørret, røyr og aal, som fore- kommer i Evenes herreds vande. I almindelighed bruges til fisket garn; stangfiske er meget sjeldent Fiskeri foregaar ofte med garn med fine ma-sker, silde- garn, som bliver trukket langsefter vandet fra bred til bred. I Kvit-fors-elven er der ørret. I 7]jelleelven er der lidet fisk. I vandene og elvene i Ankenes er der laks. ørret, myr og lidt aal. Ørret er der i Slýomelven, Beisflordelven, Haakvikelven, Rom- bakselven og Bjerkvikelve)i. 32 - Nordlands amt I.
