VASDRAG. 477 til 1480 km.*, hvilket tal maaske er noget forlidet. Det er omkring 5 pct. af Nordlands overflade, som er indsjøer. I Søndre Helgeland udgjør indsjøernes areal 5.6 pct. og i Nordre Helgeland nær 4 pct. af fogderiets hele areal. Det er kun enkelte sjøer i Nordland, hvis dybde er sikkert kjendt. Nordlands største indsjø, Røss1-atn, er grnndt over store stræk- ninger, men har ogsaa dybe forsænkninger og er efter Charles Rabot indtil 250 m. dybt. “ Øen-evatn i Fauske har følgende dybder fra vest til øst: 108, l20, 222, 32O, 24O, 327, 328, 16O, 60 m. efter Norden- skiöld. Da dette vand kun ligger I eller 2 m. o. h., naar bunden ned til over 32O m. under havets overflade. Svar-tisvatn i Mo er oploddet af C. de Se11e; en betydelig bræ gaar fra Svartisen ned i dette vand, og den største dybde er 58 m. Den høieste temperatur var den 31 juli 1873 11.40 C og i 58 m.s dybde 4.8Ö C. Hegmovatn i Bodin siges at være lO0 m. dybt.h Vandene i Herø siges at være dybe; saaledes Storvatn paa sine steder 35 à 4O m. En hel del af Nordlands indsjøer er botnsjøer, som ligger i de forsænkninger, der er dannet ved de smaa bræers arbeide paa underlaget. Deslige botnvande optræder i hundredevis, og her i Nordland finder vi dem ei alene i høiere niveauer, men ogsaa lavt nede. Mest bekjendt af disse botnvande er vistnok Troldvatn i Raftsund i Hadsel herred. Troldvatn ligger í et Vaar 11ø1fjc1ac1a11ackab, omgivet af brædækte tinder, dybt nede; svære bræer gaar ned i vandet, og dette er midt om sommeren delvis dækket med is. Selve TroIdfjorden er ogsaa en forsænkning i en botn. Ud gjennem hele Lofoten er der fuldt af botnvande mellem ryggene mellem botnerne i de forskjelligste niveauer, saaledes paa Moske- nesøen: Aavatn, 5. m. o. h., StudaLs“vatn, 77 m. o. h., Troldalsvatn, 148 m. o. h., Te1mesvatn., 23O m. o. h., og Krokvatn, 348 m. o. h. Allerede Sommer.fel(lt har i sin beskrivelse af Saltdalen omtalt den sjø, som heder BOtItU(lff’R i Salten, og han siger, at det er mærkværdigt ved sin vilde natur. Skjønt det neppe ligger over 30 fod o. h., og neppe er 1000 skridt borte derfra, er det dog omgjærdet paa alle kanter af steile, med grønt kun sparsomt beklædte fjelde, hvor skummende bække styrter nedover, udsigten er ganske udelukket til andet end himmelen. Botnvatns høide o. h. er 12 m., og det ligger ved den in- derste arm af SaItdaIsfjorden, hvilken kaldes Soksenviken. Botn-
