468 NORDLANDS .mT. geldalen har mange elve, som gaar under jorden. Hulerne er dannede ved elvevandets opløsning af kalklagene, der optræder saa mægtige i Mo herred. . Risagrotten kaldes ogsaa Hdmmerneshuler1 efter gaarden Ham- mernes, der ligger paa en grøn Odde ved Langvatns nordre bred. Langvatns høide over havet er 41 m., og hu1ens høide over havet ved dens to indgange omtrent 180 m. eller l4O m. over Langvatn. Over mark og myr fører veien til Risahu1en, der lig- ger i fjeldet et stykke ovenfor gaarden. Den sidste opstigning er tungvindt, gjennem en 1øs, brat ur. For at naa op til den sidste afsats anvendes en liden stige, og uformodet staar man ved indgangen til hulen. I fjeldvæggen staar glimmerskifer og gneisagtige bergarter, derover mægtig krystallinsk kalk i næsten horiZontale lag. Hulen har to aabninger ud til dagen. Den nordligste aabning er saa lav, at man maa krybe ind omtrent 20 m., bunden er dækket af sand. Derefter følger en videre grotte, som tildels har stor høide og bredde, og som bugter sig i flere retninger. Den siges at være 3OO m. lang, og der er flere grene ind til siderne, dels ganske korte, hvor ras af større blokke fra taget standser videre vandring. Ogsaa i hovedgrotten standses man af blokke, og aabning ved dens indre ende ud til dagen længere inde paa fjeldet kan ikke paavises. Hulen er tør, kun et enkelt sted silrer vand ned igjennem en revne i taget. Hulens bund sænker sig først jevnt til omtrent midtveis, hvorfra den atter hæver sig omtrent ligesaa meget til den in- derste ende. Paa de fleste steder er bunden selve det faste kalk- stensfjeld; kun enkelte steder er sand og grus med enkelte frem- mede, glatslebne rul1estene som elvestene. Hvor ikke ras har fundet sted, er vægge og tag glatte; de forskjelligfarvede lag og de haardere render i kalke11 tegner Zirlige figurer og flammer. Det fremmede grus og de glatte vægge viser, at der før har løbet en elv igjennem hulen. . Der er lidet drypsten (stalaktiter), og de er smaa, blot optil 1O cm. i længde. Før skal de dog ha-ve været betydelig større, Ve m. lange, hvilke besøgere har taget med sig. Der er ikke mange sidegange paa denne grotte, der i det hele ikke er saa vild og lang som et par andre huler i denne egn, men den er den lettest farbare hule her. Bjømaagrol-ten (ogsaa Laphullet kaldet) ligger omtrent 4OO m. o. h.. syd for Reingardslivatn, omtrent 3 km. vestnordvest for gaarde11 Bjørnaaen. Man ror over Langvatn og Rødvaselven for at komme til Bjørnaa. Fra Bjørnaa gaar man vestnordvestlig. Hulen er en halv km. lang, muligens mere, da der er mange
