464 ’ NOR1)1.AN1)s AnT. Lille(lalen, som er en sækkedal og falder saa ud i Eriksstadfjorden, som er en sidefjord til Kanstadfjorden. O Stordalselven- har ogsaa sine kilder i vande, som ligger i botner, Øvre Slordal“9vatn og Nedre Stordalsvatn, 167 m. o. h. Elven gaar mod øst ud i Kanstadbotn. HeggedalselvenW falder ud inderst i Kanstadbotn, den gaar først gjennem en trang dal, Heggedalen, men senere kommer den ned paa myrlænde, og den ører op ved mundingen. Den modtager paa østsiden et tilløb fra Sortvafn. Paa TZjeløen- i Lødingen her-red er der flere mindre elve, som kommer fra forskjellige botnvande, saaledes kommer Storelven fra Troldvatn, 393 m. o. h., falder saa ud i Tindvatn, 361 m. o. h., og falder ved Miklebostad ud i 0fotfjord. Paa østsiden af Tjeløen i Ramsundet falder afløbet fra Spandbogvab?, 33O m. o. h. Elve, som gaar under j0rden. Paa mange steder i Nordland. hvor det faste fjeld bestaar af kalksten eller marmor, forsvinder elvene i jorden, eller de danner underjordiske elveløb eller grotter. Disse underjordiske løb er dannet paa den maade, at det al- mindelige, rindende kulsyreho1dige vand, som har evne til at opløse kalksten, søger ned i revner og sprækker eller efter lag- fladerne, og paa sin vei tærer det stenen op, og i tidernes løb bliver disse Vandets underjordiske veie efterhaanden saa vide, at hele elven kan optages i det underjordiske rum. Der er da elve, som kun, naar vandmængden er liden, faar plads i rummet under jorden, medens en del vand i flomtiden søger sin vei i det gamle leie i dagen. Al kalksten optæres af det rindende vand, ogsaa regnvandet tærer pa-a kalkfjeldet og frembringer en forrevet overflade med forsænkninger efter de veie, vandet fortrinsvis rinder; andre steder dannes kredsformede eller aflange huller, doliner, i hvilke elven søger ned, alt eiendommeligheder karakteristiske for de saa- kaldte karstegne, som de benævnes i nogle egne af Østerrige. I Mo i Ranen er der saadanne karstegne med talrige underjordiske elve. Det vand, som silrer gjennem kalkfjeld, og som har opløst kulsur kalk, vil ogsaa-, naar det kommer ind i huler-; langsomt kunne fordunste og afsætter da kalksinter, der hænger som istapper ned fra taget, og som kaldes stalaktiter, hvilke forekommer for eksempel i nogle af de store huler i Mo i Ranen. Hvis det underjordiske elveløb er fuldt af vand, og ind- lebsaabningen ligger høiere end udløbsaabningen, saa maa vandet staa ud af udløbsaabningen i en sprut, som i en bielv til Plura i Mo, ved Polleren i Stilvasaaen i Mo og Eiteraaen i Mo. Hvis nu den strækning, hvor elven gaar under jorden, kun
