436 NORDLANDS AMT. Storel-ven eller Setsaaelven gjennemstrømmer med vestlig ret- ning Flygandalen, modtager tilløb gjennem Bjørndalen, faar ret- ning mod sydvest og falder ved Setsaagaardene ud iSetsaaviken. - Elve, som udmunder i Fauske herred.-
åen.9 vasdrag danner afløbet for Sulitelmas og Blaa-
mandens bræe?“bg for en række temmelig store indsjøer. Vas- draget har nogle kilder ved den svenske grændse, hvor indsjøen Laamiloubal, nær grændserøs no. 238, ligger i en høide af 736 m. o. h. Denne indsjø er liden og staar ved en kort strøm i for- bindelse med MuorkOavrre, som er lidt over 5 km. lang, ligger 728 m. o. l1. og er 6 km.2 8t01’. Atter ved en kort strøm staar denne sjø i forbindelse med Laamijavrre, som vistnok rettest skrives Loam(javrre; den er noget over 6 km. lang og over 2 km. bred. Laamijavrre ligger i en høide af 7l4 m. og er 11 km.2 stor. Fra Laamijavrre strømmer elven LaamɔZjokka, 5 km. lang, i vestlig retning. Den har paa en længde af 5 km. et fald af 578 m. og falder ud i Langvatn. Langvatn er 11 km. langt og op til 1km. bredt og er 5.8 km.2 stort; det ligger i en høide af 141 m. O. h., dets retning er mod vest- nordvest. Det er oploddet og har en største dybde af 91 m. om- trent midt paa vandet ud for Storli. 0mkring dette vand ligger Sulitelma kobberværks anlæg, og i høiderne omkring ligger gruberne. Langvatns 11ederste del kaldes Hellermobugten og fra dette gaar Skjønstaaelven (Langvaselven) mod vest ned til Om-eva1n, hvor den falder i ved Skjønstaa. Langvaselven gaar fossende gjennem den trange dal, hvor der nu er bygget jernbane, ned imod Øvrevatn, der ligger i ringe høide over havet. øvre-Hafn er omkring 11 km. langt og 1l km.2 stort og staar ved et ganske kort løb, Gjemgamstrømmen, i forbindelse med Nedre- vatn, 5.6 km.’ stort; for færdselen med dampbaade til Sulitelma er der i Nedrevatn foretaget kanaliseringsarbeider og anbragt fyrlygter. Nedrevatn er omtrent 3 km. langt og har gjennem en kort strøm, Fim2eidstrømmen, afløb til Fauskeviken, en arm af Skjerstadfjorden. Ne(lrevatn ligger saa lavt, at man ved høit vand til nød kan ro op i vande-t, men som regel gaar elven i stryk. [Der er en mængde elve og bække, som falder i Vatnbyg- dens vasdrag. Paa nordsiden af Laamijavrre falder ud Vaknjokka, som dan- ner afløbet for en del af Sulitelmabræen. ]?jeurajokka falder længer vest i Laamijavrre, og ogsaa den er en bræelv fra Sulitelmabræen. I Langvatn falder mange elve med betydelige fald; saaledes
