428 NORDLANDS A)IT. Nordlandselven dannes af Lm:jjeldelven, Sandsvaselven og Lille Sandsvaselven, har temmelig stærkt fald paa den sidste strækning og falder ud ved Nordlandsgaardene. I denne elv, som i de fleste af elvene i dette strøg, er der lidet fisk.] Elve i Salten fog-deri mellem Beierelven og Sa.ltdals- elve11. Elve som udmunder i Bodin hev-red paa s“yd.s“iden af Salten- j)ord: Valneselven er kun l.5 km. lang, men vandrig, den danner afløb for Valnesvatn Over elven er ikke bro. Elven har et ned- slagsdistrikt paa 69.4 km.9 Ved udløbbet af Valnesvatn, 4.8 km.9 stort, l8 m. o. h., er nedslagsdistriktet 66.3 km.2 stort. Omtrent 30O m. nord for udløbet danner elven Valnesj’ossen med et næsten lodret fald af 8O m.s høide. Paa sin videre vei til sjøen dan- ner elven ingen større fosser, men har et stridt løb, indtil den 1.5 km. fra Valnesfossen falder i sjøen og danner her en ca. 4 m. høi fos, der benyttes til drift af en mølle. Nedbø1-en er stor og nogenlunde jevn, saa vandføringen er stor og stabil. Under snesmeltningen har det hændt, at elven har gjort skade nede ved møllebruget. Elvene bredde ved udløbet af Valnesvatn er ca. 20 m. med fast fjeld paa begge sider, der er jevnt skraanende. Opdæmning, hvortil der er god anledning ved udløbet af Valnes- vatn, vil volde skade paa gaardene rundt Valnesvatn, især paa vestsiden. Valnesvatn ligger i en forsænkning omgivet af temme- lig høie fjelde som de over 1000 m. høie Børvastinder; det har flere gode tilløb. Dets dybde skal i den sydlige del gaa op til 8O m., i den nordre til l0 m., og ved selve udløbet er dyb- den l m. [Bielve til Valnesvatn er Stor.s-kardaLs-el1.=en, der kommer fra Langt-atn mod nordøst og falder ud ved Nordvikgaardene. Læng- den er l.5 km. Sørvikelven, afløbet for Saurvatn, Holmvatn og flere vande (i Beieren herred), falder ud ved Sørvikgaardene. Den er ofte vanskelig at vade. Østfra kommer et vasdrag med kilder i ska1-et mellem Falk- flaagtinderne og Sandvastinderne; fra Kirkes“teinvatu gaar elven gjennem St(lbbl0‘Sd(lZ-S’l)øtM, Nordre Tluerlivatn og Falkflaaguøtn. Længden er 8 km.] Aaselidalens vasdrag kommer fra skaret mellem Falkflaag- tin(lerne og Aaselitinderne, gaar først rolig gjennem dalen, dan- nende mange smaatjern. Senere faar elven stærkt fald, gaar gjennem Øvre og Nedre Aaselivafn, saa med svagt fald ud i Mar- voldviken, forbi Aaseligaardene; bredderne er tildels myrlændte Ikke langt fra Aaseli driver elven en mølle. Længden er 8 km. Skavlhaugel1.-en er afleb for smaavande i skaret mellem Sand-
