30 NORDLANDS AMT. ning indtil vestlig for Langøafn og østlig for .-1uslpollen i Siger- fjord, hvor der staar en grændsesten; gaar saa op til Gaarddals- skar og følger herfra mod nordøst den skarpe eg sydøstlig for Sørdalen, fortsætter over eggen mellem SørdaIen og Sæterdalen i nordøstlig retning, bøier saa mod sydøst, øst og nordøst følgende den Sørdalen begrændsende eg. Efter kartet over Tromsø amt fortsætter saa grændsen i nordlig retning paa vestsiden af Gullesj)ord. GodjÌjord og Kvæ[jor(l, idet den gaar i en afstand af 3-6 km. fra disse fjorde, indtil den vestlig for Kimaakselen gaar ud i Afl(Z[“jOT’(I6)l. Ka1’te1’. De første egentlige kartarbeider i Nordlands amt er de, som i aarene 176O-1765 blev udførte i anledning af grændsetraktaten af 1751 med Sverige. Dette er store karter i maalestokken l :4O OO0, men de omfatter kun de allernærmeste omgive1ser omkring grændsen. Dette arbeide var forberedt af major Peter S(-hnitler, der i flere aar reiste i Nordland og Fin- marken og samlede oplysninger om grændselinjens gang og op- tog karter over de dele, hvor der var tvil om grændsen. Det første kart over det nordlige Norge var det, som ud- gaves af Christian Jo(Ëhum Pontoppidan i 1795, med en anden ud- gave i 1806. Hans «Kort over den nordligste del af Norge» er i maale- st-okken 1 : l45O OO0. Dette var det Pontoppidans kart, til hvil- ket ældre reisende ofte henviser. I 1828 begyndte den saakaldte nordlandsk-finmarkske kyst- maaling, der fortsattes til 1844, og til denne maaling knytter sig udgivelsen af de første ved den norske geografiske opmaaling trykte karter, som var sjøkarter. I 1828--41 førtes en triangel- række fra Trondhjemsfjordens munding til den russiske grændse. Som udgangspunkt for triangelmaalingen valgtes linjen J yltingen -Koppern, hvis længde var bestemt i 1785. Trianguleringen naaede i 1828 indløbet af Namsenfjord, i ]829 Hestmandø, i 1833 Lødingen og i 1835 Loppen. - En grundlinje til kontrol maaItes i l837 paa isen“paa Jæger- vatn ved Ulfsfjorden i Tromsø amt; dens længde var 6379.23 norske fod. Efter den oprindelige plan var det i Nordland kun den almindelige seille(l, som skulde maales, men i 1839 bestemt-es, at ogsaa de vigtigste fjords skulde være med. I den gamle seil- led er disse sjøkarter i det hele taget upaaklagelige, men jo mere man fjerner sig fra denne, desto mindre paalidelige bliver de. Denne nordlandsk-finn1arkske kystmaaling ansees for et stort og dygtigt arbeide, naar hensyn tages til tiden og vanskelig- hederue.
