Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 1.djvu/425

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

4I2 NORDLANDS AMT. afsmeltningen fra bræen fører en stor vandmængde. I den vest- ligste del kommer Glaamaaga ned fra Flatisen; den optager Øster- dalselven, som kommer fra Østerdalsisen, og som nedenfor løber gjennem Glaamvatn, 142 m. o. h. Glaamaaga falder i en mængde arme ud i den nordvestlige ende af Langvatn. Glaamaaga fører en stor mængde sand og slam med sig og har i tidernes løb opgrundet hele den nordlige del af Langvatn. Andre elve, der falder ud i den nordlige del af Langvatn, er Leiraaga fra Høgtuvbræen, 1291 m., og Ti-olddalsaaga fra Trolddalsvatn, kort syd for Høgtuvbræen, samt Ravnaaga, der kom- mer nordenfra Mangholmvatn, 445 m. o. h. Det største tilløb til Langvatn er imidlertid Blakkaaga, der falder ud i Vandets østende. Denne kommer fra Stupaafjeldet, 1437 m., mellem Beieren og Ranen og gaar sydover gjennem en trang, vild fjelddal og optager en mængde bræelve vestenfra Svartisens jøkler og østenfra Stormdalsfjeldets snemarker. I den nederste del har elven et temmelig bredt, opøret leie og gjennem- løber tildels myrlænde. Faldet er i den øverste del stærkt, men nederst gaar elven i lange strømme. Større fosser er der ikke i vasdraget. Langvatns udløb er fra den østligste ende lige ved udløbet af Blakkaaga. Elveosen er meget bred og ligger i løse afleiringer. Paa den omtrent 7 km. lange strækni11g fra Langvatn og til Ranen- elven gaar Langvasaaen rolig i et bredt elveleie mellem flade bredder. Langvasaaen fører paa de aarstider, da det smelter paa bræerne, en stor vandmængde og er endog nedenfor Langvatn meget slamførende. Lige ovenfor udløbet er et stærkt benyttet færgested.] Omtrent I km. nedenfor aamotet med Langvasaaen danner Ranenelven sin største fos, Reinfossen. Denne har et fald af ca. 2O m. og ligger mellem fast berg paa begge sider, hvor der har dannet sig store jættegryder. Denne fos eies af Dunderlands- dalens jernmalmkompani og er, som nævnt, tænkt udbygget og benyttet til drift af kompaniets anlæg. Nedenfor udvider elven sig, men danner kort nedenfor den ca. 4 m. høie Kobfoss og fortsætter som en bred elv i et bugtet, roligt løb, til den falder ud i Ranen- fjorden. Paa dette stykke optages søndenfra to tilløb, Plura og Tveraaen. [Plura kommer i;1døWfra Sverige ved grændserøs no. 221, Umvasrøs, og gjennemstrømmer det paa grændsen liggende Lille I.Ymvatn, 639 m. o. h., hvorfra den kaldes Lille Uma. Den gaar først nordover gjennem nogle store myrer, gjennemløber det lille Bledikvatn, 636 m. o. h., og optager østenfra Kvejsendalselven, der kommer fra sydskraaningen af Junkerfjeldet, 1463 m.o.h. Senere gjennemløber elven de ganske betydelige Kalvøtn (Lille Kalvatn, 2.6 km.2 stort, 551 m. o. h., og Store Kalvatn, ti km.2 stort,